2023-06-06 18:14:28

Bekræftet: Rangers henter Jack Butland på lang aftale

Jack Butland er tirsdag blevet præsenteret i skotske Rangers, hvor han har underskrevet en aftale frem til sommeren 2027. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Rangers har forstærket sig mellem stængerne. 

Den skotske traditionsklub har tirsdag præsenteret tilgangen af 30-årige Jack Butland, som kommer til klubben på en fri transfer. 

Rangers oplyser, at Butland har underskrevet en fireårig aftale med klubben. 

- Jeg er henrykt. Klubben taler for sig selv. Uanset hvor du er, så kender folk til Rangers. Det er en stor mulighed for mig, så jeg er glad for at være her, udtaler Butland på klubbens hjemmeside.

Butland har det seneste halve år spillet i Manchester United, men han kom aldrig på banen. 

Den tidligere engelske landsholdsmålmand kommer til Rangers med 161 Championship-kampe på CV’et. Det er også blevet til 87 kampe i Premier League. 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce