Jens Berthel Askou har leveret flotte resultater, siden han i sommer overtog styringen i Motherwell.
Det har angiveligt fået større skotske klubber til at spærre øjnene op.
Den 43-årige dansker er således blevet kædet sammen med trænerjobbet i Celtic, som til sommer kommer til at være ledigt på ny.
Disse rygter bliver den tidligere AC Horsens- og Göteborg-chef nu foreholdt.
- Jeg ved ikke, om det er respektløst, men jeg tror ikke, det er noget, man kan undgå. Det er ikke noget, jeg behøver at kommentere på, for det er ikke noget, vi kan stoppe.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er lidt støj og spekulationer, men det gode er, at jeg er her, og det er jeg rigtig glad for.
- Celtic har også et arbejde, de skal passe. Derfor føler jeg ikke behov for at kommentere på den slags.
- Alle har brug for ro for at kunne afslutte sæsonen stærkt, siger han ifølge The Scottish Sun.
Jens Berthel Askous Motherwell-mandskab indtager i skrivende stund fjerdepladsen i den skotske Premiership med 50 point efter 27 spillerunder.

Celtic
Motherwell
Premiership
































