Kroatiske Antonio Colak havde en fantastisk sæson i Malmö FF, som havde lejet angriberen i græske PAOK i sidste sæson.
Torsdag meddeler skotske Rangers FC, at klubben har sikret sig den 28-årige kroat på en treårig kontrakt. Angriberen blev ellers i sidste uge kædet sammen med FC København.
Og Rangers-tilhængerne kan nok godt huske angriberen, da han i den ene Champions League-kvalifikationskamp mod Malmö scorede to kasser for svenskerne på Ibrox Stadium.
I et interview med klubbens hjemmeside siger spilleren:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er virkelig, virkelig glad for at skrive under med Rangers.
- Jeg har allerede spillet foran de utrolige fans, og nu vil jeg på egen hånd opleve, hvordan det er at være en del af denne enorme klub, at vinde titler og at nå alle de mål, klubben har.
Colak scorede 19 mål i 40 kampe for de svenske mestre.

Rangers
PAOK
Premiership


































