Scottish League Cup -Celtic-japaner sendte Rangers til tælling i Old Firm-finale
Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix
2023-02-26 18:00:35
Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix

Celtic-japaner sendte Rangers til tælling i Old Firm-finale

Japanske Kyogo Furuhashi blev den helt store helt, da Celtic vandt den skotske Liga Cup-finale for 21. gang i historien med 2-1 over Rangers.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

League Cup - finale

FT

RAN

1 - 2

CEL

44'
01
Kyogo Furuhashi
Mål
56'
02
Kyogo Furuhashi
Mål
64'
12
Alfredo Morelos
Mål

Celtic og Rangers bragede søndag eftermiddag sammen i den skotske Liga Cup-finale, også kaldet Viaplay Cup, for 16. gang i historien.

På et propfyldt Hampden Park krydsede de to evige rivaler klinger, og det så ud til at munde ud i en målløs første halvleg.

Men på nippet til pausen trådte en af Celtics mest nærgående spillere halvlegen i karakter.

Kyogo Furuhashi havde brændt en stribe chancer, men da Neil Taylors indlæg fik lov at passere alt og alle i feltet, kunne den klejne japaner ikke brænde fra tæt hold.

Han trillede Celtic i føringen med et enkelt minut til pausefløjtet, og på den anden side af téen skulle det blive endnu bedre for den japanske midtbanespiller.

Først var Rangers dog ved at udligne efter få minutter ved Ryan Kent, som skød fladt på mål. Via fingerspidserne på Joe Hart tog afslutningen stolpen, og Fashion Sinkala kunne kun sætte riposten i sidenettet.

Straffen kom prompte i den anden ende, hvor Furuhashi kastede sig frem og i landsmanden Hatates tværpasning og prikkede bolden ind til 2-0.

Så var der for alvor fest i Celtics ende, men Rangers lagde hurtigt en dæmper på Hoops-feststemningen ved Alfredo Morelos.

Colombianeren klappede til en løs bold i feltet, og selvom Hart fik hånden på, kunne den tidligere engelske landsholdskeeper ikke forhindre Rangers i at reducere med 26 minutter igen.

Danske Matt O’Riley blev skiftet ind umiddelbart efter og var med i en hæsblæsende afslutning, hvor de to hold fightede intenst for at få overtaget.

O'Riley fik en kæmpe chance for at afgøre løjerne dybt inde i overtiden. Midtbanespilleren slap fri i midt i overtidens hektik, men han måtte se en halvsvag afslutning pillet af Allan McGregor.

P'Rileys afbrænder kom dog ikke til at koste i det store billede. Celtic holdt 2-1-føringen hjem og kunne fejre klubbens 21. triumf i turneringen.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

League Cup - finale

FT

RAN

1 - 2

CEL

44'
01
Kyogo Furuhashi
Mål
56'
02
Kyogo Furuhashi
Mål
64'
12
Alfredo Morelos
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce