2025-04-02 00:08:55

Real Madrid er i finalen efter vanvittigt drama

Real Madrid er klar til Copa del Rey-finalen efter en vanvittig semifinale mod Real Sociedad, hvor det bølgede frem og tilbage. Kampen sluttede 4-4 og sammenlagt 5-4 til Madrid, da Antonio Rüdiger blev helten i forlænget spilletid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Copa del Rey - anden semifinale

FT

REA

4 - 4

SOC

16'
01
Ander Barrenetxea
Mål
30'
11
Endrick
Mål
72'
12
David Alaba
Selvmål
80'
13
Mikel Oyarzabal
Mål
82'
23
Jude Bellingham
Mål
86'
33
Aurélien Tchouaméni
Mål
90'
34
Mikel Oyarzabal
Mål
115'
44
Antonio Rüdiger
Mål

Real Madrid havde det ene ben i Copa del Rey-finalen efter en 1-0-sejr i den første semifinale mod Real Sociedad.

Jude Bellingham og co. skulle derfor gøre arbejdet færdigt tirsdag aften, da Real Sociedad kom forbi Santiago Bernabeu til returopgøret, men så nemt blev det ikke.

I stedet udviklede det sig til en helt igennem vanvittig kamp.

Der var drama for alle pengene, hvor gæsterne fra San Sebastian fik en drømmestart. Ander Barrenetxea åbnede ballet ved at sende bolden mellem benene på Andriy Lunin og gøre til 1-0 efter 16 minutter.

Så stod der 1-1 samlet, og alt var helt lige.

Kampen fortsatte med at bølge frem og tilbage, men det var værterne på Santiago Bernabeu, som fik lov til at juble, da Endrick stemplede ind i opgøret 14 minutter senere.

Vinicius Junior slog en fremragende aflevering i dybden til sin landsmand, hvor Endrick i feltet valgte at loppe bolden over en fremadstormende Alex Remiro. 

Real Sociedad kan smage finalen
Så kom der ro på hos hjemmeholdet, men hjertet røg igen helt op i halsen i slutningen af anden halvleg, da Real Sociedad satsede alt for at komme i finalen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Copa del Rey -Real Madrid er i finalen efter vanvittigt drama
Foto: Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix

Og der fik de lidt hjælp.

David Alaba indtog en uheldig hovedrolle, da han efter 72 minutter fik afrettet et skud, så bolden i stedet fløj ind i Real Madrid-målet bag ham.

Nu fik Real Sociedad blod på tanden, og det var med rette. Ti minutter før tid kom forløsningen så også, da Takefusa Kubo spillede Mikel Oyarzabal fri, som bankede bolden mod mål.

Igen blev bolden afrettet, så Andriy Lunin var uden chance, og så var Real Sociedad lige pludselig foran med 3-1. De kunne smage finalen.

Foto: Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix

'Remontada' eller hvad?
Hvis man slår 'Remontada' op i den spanske ordbog, finder man et billede af Real Madrid.

Ordet betyder comeback, og det var netop det, som den spanske storklub formåede at gøre igen i nogle hektiske slutminutter.

Jude Bellingham indledte tirsdagens 'Remontada', da han få minutter efter Sociedads scoring blev spillet fri i feltet og flugtede kuglen ind i netmaskerne til nogle vilde scener.

Foto: Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix

Men det blev vildere endnu for Real Madrid, som også formåede at udligne til 3-3 i det store drama.

Efter 86 minutter kom Vinicius Junior fri i feltet og alene med målmanden, men den brasilianske stjerne brændte, og så måtte Real Madrid nøjes med et hjørnespark.

Det var da heller ikke så skidt endda, da Rodrygo her smed en bold i feltet til Aurelien Tchouameni, som steg til vejrs og headede udligningen til 3-3 ind over stregen.

Foto: Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix

Dramaet fortsætter
Så lignede det, at Real Madrid nu skulle en tur i finalen, men den vanvittige semifinale fortsatte med at levere, og i det 93. minut scorede Real Sociedad igen.

Her valgte Sergio Gomez at smide et frispark ind mellem venner og fjender, og den endte hos Mikel Oyarzabal, som så kunne score til 4-3. Dermed var det nu tid til forlænget spilletid.

Foto: Oscar Del Pozo/AFP/Ritzau Scanpix

Her kom den tidligere FC København-profil Orri Oskarsson blandt andet i aktion, men de to halvleg blev ikke nær så dramatiske som den ordinære kamp.

Og så alligevel...

Fem minutter før tid eksploderede Santiago Bernabeu fuldstændig takket være Antonio Rüdiger.

Real Madrid viste igen klassen på et hjørnespark, hvor en indskiftet Arda Güler sparkede bolden ind i panden på Rüdiger, der endte med at blive matchvinder med sin scoring til 4-4.

Foto: Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix

Der kom ikke flere scoringer i den vilde kamp, og derfor sikrede Real Madrid en plads i Copa del Rey-finalen med en sejr på sammenlagt 5-4 over Real Sociedad.

I finalen venter enten Atletico Madrid eller FC Barcelona, som møder hinanden onsdag aften i den anden semifinale.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Copa del Rey - anden semifinale

FT

REA

4 - 4

SOC

16'
01
Ander Barrenetxea
Mål
30'
11
Endrick
Mål
72'
12
David Alaba
Selvmål
80'
13
Mikel Oyarzabal
Mål
82'
23
Jude Bellingham
Mål
86'
33
Aurélien Tchouaméni
Mål
90'
34
Mikel Oyarzabal
Mål
115'
44
Antonio Rüdiger
Mål
Annonce

26 kommentarer

Se kommentarer
Annonce