Der er VAR-ballade i La Liga.
FC Barcelona vandt lørdag 2-1 over Atletico Madrid, men det har især været en kendelse i opgøret, der har løbet med opmærksomheden efterfølgende.
Kort efter pausen blev Barcelonas Gerard Martín i første omgang udvist for en stempling. Den beslutning blev dog efterfølgende lavet om af VAR.
Nu indrømmer CTA, det spanske dommerudvalg under det spanske fodboldforbund, at VAR ikke skulle have grebet ind - og at Gerard Martín derfor skulle have haft rødt kort.
Det fremgår af programmet Tiempo de Revisión (den spanske version af VAR-rummet), hvor CTA gennemgår og vurderer kontroversielle situationer fra La Liga.
Artiklen fortsætter efter billedet

I programmet slår CTA fast, at der var tale om groft spil, og at beslutningen om at ændre det røde kort til et gult kort var forkert.
Ifølge udvalget er det uden betydning, hvem der først rammer bolden - det afgørende er karakteren af tacklingen, som i dette tilfælde berettiger til et rødt kort.
Miguel Ángel Gil, der er administrerende direktør i Atletico Madrid, har tidligere kritiseret beslutningen om at omstøde det røde kort til Barcelonas Gerard Martín.
Læs mere om det her.

VM Morgenbriefing: Ronaldos sidste VM - Belgien knuser USA
Hattrick | Afsnit 138Cristiano Ronaldos VM-karriere er slut. Spanien slog Portugal 1-0 på en sen scoring og bookede billetten til kvartfinalen, mens Roberto Martínez samtidig takkede af som portugisisk landstræner.
Læs mere
Barcelona
Atletico Madrid
La Liga



































