





Torsdag aften tog nedrykningstruede Levante imod topholdet fra Sevilla, der havde danske Thomas Delaney med på bænken fra starten af opgøret, og som kom ind i kampen kort inde i anden halvleg.
La Liga-kampen startede godt for hjemmeholdet, som testede Sevillas Bono tidligt i opgøret, men efter et kvarter var det alligevel gæsterne, som bragte sig foran ved Jesus Corona, der headede et flot indlæg af Lucas Ocampos i kassen til 1-0.
Det fandt Levante sig imidlertid ikke i særligt længe, for bare ti minutter senere fik de tilkendt et straffespark, som anfører, Jose Morales, omsatte til 1-1.
Den stilling holdt heller ikke længe, inden der igen var et net, der blafrede, og nok engang var det Levantes netmasker på nok et Corona-mål.
Den mexicanske offensivspiller fik lidt tilfældigt fat i en pasning inde i Levante-feltet, hvorefter han uden tilfældigheder køligt løftede bolden over Dani Cardenas til 2-1.
Så var topholdet foran igen, og det holdt også frem til pausen.
I anden halvleg var hjemmeholdet derfor presset frem på banen for at tilkæmpe sig nogle tiltrængte point, og med tyve minutter igen fik de så igen tilkæmpet sig et straffespark, som Morales igen tog sig af.
Angriberen valgte samme side på forsøget, men denne gang gav det ikke pote, idet han kom til at overplacere skuddet, som gik ved siden af.
I stedet blev det gæsterne, som udbyggede forspringet med ti minutter tilbage af kampen, da Jules Koundé steg til vejrs højt oppe over alle de andre i feltet og med utagelig kraft stangede kuglen i mål via stolpen til 3-1.
Det lignede kampens afgørelse, men Levante nægtede at give op, og med to minutter igen lykkedes det Roberto Soldado at få reduceret efter et kontraangreb og en flot assist af kaptajn Morales.
Det tændte et håb blandt publikum og i næste angrib fik de næsten, hvad de ønskede sig, da Bono clearede bolden lige i ryggen på Soldado, hvorefter bolden gik lige forbi den ene stolpe.
Panikken virkede total hos Sevilla i slutminutterne, men det lykkedes at hive de tre point i land i sidste ende og foreløbigt lægge sig ind på andenpladsen i tabellen.
Levante forbliver omvendt næstsidst med seks point op til livet over nedrykningsstregen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Sevilla
Levante
La Liga































