



Barcelona tabte lørdag 1-3 til Valencia.
Det var sæsonens sidste kamp inden sommerpausen, hvor mange af Barcelona-spillerne skal til VM med deres respektive landshold.
Efter nederlaget fortæller Barcelona-træner Hansi Flick, at Valencia fortjent vandt kampen.
- Valencias sejr var fortjent. Vi lavede fejl. De var mere sultne efter at vinde. Det var tydeligt at mærke, at de havde mere på spil, siger Hansi Flick ifølge MARCA.
Samtidig lagde den 61-årige tysker vægt på, at mange af spillerne allerede har blikket rettet mod sommerens VM-slutrunde, men at det, der betyder noget i næste sæson, er Barcelona.
Artiklen fortsætter efter billedet

- VM er en stor begivenhed, og spillerne er fokuserede, men næste sæson bliver sværere, og jeg vil have, at alle er 100 procent fokuserede.
- Nu kan vi tage til VM eller på ferie og hvile, men det, der betyder noget, er Barcelona, og når vi kommer tilbage, fortsætter vi vores rejse, og jeg vil have 100 procent engagement fra alle, siger han.
Barcelona vandt La Liga med 94 point, mens Real Madrid på andenpladsen endte på 86 point.
Se hele stillingen her.

Slukkes AGF's CL-drøm af Niels Frederiksen?
Hattrick | Afsnit 110Jonas Lössl stopper karrieren som professionel fodboldspiller, men fortsætter i FC Midtjylland i en anden rolle. Vi kigger tilbage på keeperens karriere.
Læs mere
Barcelona
Valencia
La Liga






































