Yan Diomande ligner mere og mere en mand, der har øjnene rettet mod et skifte til Real Madrid.
Flere anerkendte medier har beskrevet, hvordan den spanske storklub og RB Leipzig ligger i intense forhandlinger om kantspilleren, men parterne er fortsat ikke nået til enighed.
Lørdag morgen har ivorianeren officielt meldt sig syg og forventes derfor ikke at rejse med holdet på træningslejr i Østrig senere på dagen.
Det melder Sky Sports' tyske transferjournalist Florian Plettenberg.
Som planlagt er Diomande heller ikke en del af truppen til træningskampen mod SC Verl lørdag middag.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sky Sports beretter videre, at Diomande mentalt har lagt tiden i Leipzig bag sig og ønsker at skifte til Real Madrid.
Den spanske storklub forsøger samtidig at nå frem til en endelig aftale i løbet af de kommende timer, så Yan Diomande kan sætte kursen mod Madrid.
Alt imens er situationen omkring Vinicius Junior fortsat uafklaret. Det kan du læse mere om her.
19-årige Yan Diomande har gjort kometkarriere i RB Leipzig, hvor han har spillet 36 kampe med 13 mål og ti oplæg til følge.
Nu tyder meget på, at han har spillet sin sidste kamp for Bundesliga-klubben.

Superligaens dyreste salg og køb på 24 timer
Hattrick | Afsnit 11FC Midtjylland slog på 24 timer både Superligaens transferrekord for dyreste køb og salg. Sent i nat blev Dario Osorio nemlig sendt til Crystal Palace.
Læs mere
RB Leipzig
Real Madrid
La Liga



























