2026-06-24 14:58:25

Rygtetid: Real brygger på Enzo-bud

Her er den seneste udgave af Bolds rygtetid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Rygtetid er Bolds transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet. 

Intet er endeligt her, men vi vil forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Real klargør Enzo-jagt
Real Madrid kommer inden længe til at indlede dialog med Chelsea om Enzo Fernandez.

Det erfarer AS.

Ifølge det spanske medie brygger Real Madrid lige nu på et åbningsbud, der skal danne grundlaget for forhandlingerne med Chelsea.

Los Blancos er efter sigende opsatte på at styrke midtbanen i sommerens transfervindue, og selv om flere emner har været nævnt, menes Enzo Fernandez at være storklubbens klare førsteprioritet.

Den 25-årige midtbanespiller, der aktuelt er til VM med Argentina, har efter sigende også selv et stort ønske om at forlade Chelsea denne sommer.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Rygtetid: Real brygger på Enzo-bud
Foto: Francois Nel/AFP/Ritzau Scanpix

Enzo Fernandez har kontrakt i Chelsea til 2032. 

Arsenal indleder Rogers-jagt
Arsenals klare førsteprioritet i transfervinduet er at hente Morgan Rogers.

Det erfarer talkSPORT.

Mediet mener desuden at vide, at den VM-aktuelle offensivspiller er åben for et skifte til The Gunners, der i seneste sæson vandt Premier League for første gang i 22 år. 

Det forlyder videre, at der for nuværende ikke har været dialog mellem Arsenal og Aston Villa, men Mikel Arteta og co. ventes inden længe at afgive et bud.

23-årige Rogers har kontrakt til 2031 i Aston Villa.

Han står noteret for 125 kampe med 31 mål og 29 assists til følge i klubben.

Sidste uges rygter

Tottenham vil have Gakpo
Tottenham har allerede hentet Jan Paul van Hecke, og klubben er efter sigende i dialog med Sandro Tonali samt meldt sig ind i kampen om Matheus Fernandes.

Nu har Spurs kastet blikket på endnu en mulig forstærkning.

Transferjournalisten Nicolo Schira skriver søndag, at Tottenham ønsker at hente Cody Gakpo i Liverpool.

Ifølge Schira er London-klubben klar til at sende et bud afsted til Liverpool, ligesom den skulle have tilbudt den 27-årige hollænder en kontrakt frem til sommeren 2031.

Cheftræner Roberto De Zerbi skulle være særdeles opsat på at få Gakpo til klubben, og offensivspilleren skulle heller ikke være afvisende over for et skifte til Tottenham.

Det er dog endnu uvist, om Liverpool er villige til at sælge den hollandske landsholdsspiller.

Stort Onuachu-bud afvist
Trabzonspor har afvist et stort bud på Paul Onuachu fra den saudiarabiske klub Al-Ahli.

Det skriver det nigerianske medie Sports247. 

Mediet, der følger Onuachu tæt, hævder, at buddet havde en værdi af 11 mio. euro svarende til 82,5 mio. kr. 

Den tidligere FC Midtjylland-angriber blev delt topscorer i seneste Süper Lig-sæson med 22 ligamål, og derfor skal der flere penge på bordet, hvis Trabzonspor skal gå med til et salg.

Al-Ahli pønser efter sigende på at vende retur med et forbedret bud, mens flere andre klubber i Saudi-Arabien også menes at have et godt øje til Onuachu.

Den 32-årige nigerianer har kontrakt til 2028 med optionen for yderligere et år i Trabzonspor.

Podcast Cover

Make VM Great Again - Jacob Taarnhøj Gæster Studiet!

Drømmeklubben | Afsnit 4

Har du nogensinde været så ked af det, at du er gået på A-Bar? Ved Infantino, hvem Messi er? Giver hydration breaks egentlig flere mål?

Læs mere
-38:11

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce