2023-09-17 20:41:56

Sevilla sikrede sæsonens første sejr i Ramos' comeback

Der var chancer til mere, men Sevilla nøjedes med en 1-0-sejr hjemme over Las Palmas i Sergio Ramos' første kamp for Sevilla i 18 år. Dodi Lukebakio blev matchvinder på sin debut.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 5. runde

FT

SEV

1 - 0

LAS

71'
10
Dodi Lukebakio
Mål

Tre kampe, nul point.

Sådan så Sevillas kampstatistik ud på La Ligas sidsteplads forud for søndagens møde med oprykkerne fra Las Palmas.

37-årige Sergio Ramos var i startelleveren for sin barndomsklub for første gang siden 2004/2005-sæsonen, og den legendariske stopper gjorde dermed sit comeback.

Sevilla kom bedst ud i første halvleg, hvor to chancer til Rafa Mir kom tæt på.

I det 45. minut lykkedes det Lucas Ocampos at få omsat en chance til mål, men det blev med det samme annulleret af VAR.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Sevilla sikrede sæsonens første sejr i Ramos' comeback
Foto: Marcelo Del Pozo/Reuters/Ritzau Scanpix

Derfor stod der 0-0 ved pausen.

Debutmål til Lukebakio

Kort efter pausen var der appeller for et straffespark på Sergio Ramos, da han tog hånden i brug i feltet, men dommer Munuera vinkede afværgende.

Den tidligere FC Midtjylland Sory Kaba kom også med en appel for straffespark, som blev afvist af dommeren.

I stedet begyndte Sevilla at røre på sig med store chancer til Ocampos, og i det 68. minut så den forløsende scoring endelig ud til at falde.

Det var den indskiftede marokkaner Youssef En Nesyri, som sendte et øjebliks begejstring gennem publikum, men VAR annullerede målet for offside.

Tre minutter senere skulle den dog være god nok for værterne, da nyindkøbte Dodi Lukebakio havde sidste fod på en ripost efter en En Nesyri-header, som Alvaro Valles reddede.

Dermed stod der 1-0, og lettelsen var tydeligvis enorm for de hårdtprøvede Sevilla-fans

Mod slutningen var hjemmeholdet ved at formøble føringen med uopmærksomt forsvar, men uskarpheden hos Las Palmas - som efter fire kampe blot har scoret et mål - umuliggjorde udligningen.

Dermed rykker Sevilla væk fra nedrykningszonen med en 1-0-sejr og tre point.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 5. runde

FT

SEV

1 - 0

LAS

71'
10
Dodi Lukebakio
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce