11 forskellige klubber i otte forskellige lande.
Jesé Rodríguez har noget af en karriere bag sig, men nu vender den 32-årige offensivspiller endnu en gang tilbage til hjemlandet, Spanien.
Las Palmas bekræfter således på sin hjemmeside, at det tidligere stortalent har underskrevet en etårig aftale i klubben, der til den kommende sæson skal spille La Liga 2.
Det bliver ikke første gang, at Jesé skal tørne ud på Gran Canaria, for han spillede også i den gule trøje i halvandet år mellem vinteren 2021 og sommeren 2022.
Artiklen fortsætter efter billedet

Herfra gik turen til Ankaragücü i Tyrkiet, hvorefter han også var forbi Sampdoria, Coritiba og såmænd også det malaysiske mandskab Johor DT.
Der var store forventninger til Jesé, dengang han kom op gennem Real Madrids ungdomsafdeling til førsteholdet.
Det blev dog aldrig til det store aftryk i La Liga, og ej heller hos de efterfølgende klubber, PSG, Stoke, Real Betis og Sporting.
Nu skal Jesé Rodríguez se, om han kan genfinde formen hos Las Palmas, som han allerede har repræsenteret 73 gange.

Las Palmas
Johor Darul Ta'zim
Segunda Division





































