Søndag aften kan du med Bold+ se den spanske Super Cup-finale mellem Barcelona og Real Madrid.
Der er kampstart klokken 20.00, og vinderen kan rejse hjem fra Saudi-Arabien med trofæet.
Fredag er finaledeltagerne blevet klogere på dommerpåsætningen til kampen.
42-årige José Luis Munuera Montero får fornøjelsen af at dømme finalen.
Den spanske dommer er ikke helt ny i Clasico-sammenhæng, dette bliver nemlig hans tredje opgør mellem Barcelona og Real Madrid. De tidligere opgør fandt sted i 2022 og 2023.
I denne sæson har Munuera Montero dømt Barcelona to gange. Begge gange er det endt med sejre over henholdsvis Villarreal og Mallorca.
Artiklen fortsætter efter billedet

Real Madrid har haft fornøjelsen af Munuera Montero i oktober, da det blev til en 1-0-sejr over Getafe.
I sidste sæson udviste han Jude Bellingham i en La Liga-kamp mod Osasuna, da englænderen angiveligt havde talt upassende til ham.
Der var ved den lejlighed meget debat om, hvorvidt Bellingham havde sagt 'fuck off' eller 'fuck you' inde på banen.
José Luis Munuera Montero blev efterfølgende udsat for had og trusler, men han blev kort efter renset af det spanske fodboldforbund.
Hele turneringen vises på Bold+.
Har du ikke allerede Bold+, kan du købe abonnement her.


Real Madrid
Barcelona
Supercup



































