2026-05-04 21:03:00

5 i fokus: Ender han med at koste FCM guldet?

FC Midtjylland snublede i guldkampen og spillede 3-3 mod Viborg FF. Her er Bolds fokuspunkter fra kampen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Herning
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 30. runde

FT

FCM

3 - 3

VFF

De må juble i Aarhus.

FC Midtjylland lykkedes nemlig ikke med at tage førstepladsen tilbage, da mandskabet måtte nøjes med 3-3 i mandagens midtjyske derby mod Viborg.

Det lignede ellers, at FCM ville vinde efter en sen scoring, men til sidst fik Viborg udlignet efter et drop fra Elias Olafsson.

Spørgsmålet bliver nu, om fejlen kommer til at koste guldet for FCM. I hvert fald fører AGF nu Superligaen med to point inden de sidste to runder.

Her er Bolds fem fokuspunkter fra opgøret:

Var Osorio heldig?

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: Ender han med at koste FCM guldet?
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Dario Osorio viste både sine styrker og svagheder i mandagens kamp.

Den chilenske kantspiller scorede således et fremragende mål, men var også tæt på at blive vist ud i første halvleg. Osorio blev pillet ud i pausen og misser FC Nordsjælland-kampen på grund af for mange karantænepoint.

Beck leverede

Spiller fra udeholdet i fokus

Asker Beck fik en sjælden start for Viborg i derbyet mod FC Midtjylland, hvor Viborgs centrale midtbane var hårdt ramt af en skade samt en karantæne. Allerede inden pausefløjtet havde Beck takket for tilliden med to mål. En imponerende kamp af midtbanespilleren!

Simsir tangerede rekord

Statistik i fokus

Aral Simsir blev noteret for en assist i mandagens derby, da Pedro Bravo scorede til 2-2 i en medrivende første halvleg. Dermed tangerede Simsir en næsten 20 år gammel rekord, da denne assist var nummer 15 i indeværende sæson.

Vi skal helt tilbage til sæsonen 2005/2006 for at finde en tilsvarende præstation, hvor Anders Due leverede 15 assists for FC Nordsjælland.

FCM-fans rasede mod Kehlet

Fans i fokus

Der var gang i den på et udsolgt MCH Arena mandag aften.

Hos FCM-fansene var Jakob Kehlet langt fra en populær dommer, og flere gange kunne man høre tilskuerne synge: "Kehlet, din luder, du ligger snart og tuder."

Den erfarne dommer tog det dog ikke så tungt, da det lignede, at han stod og grinte af sangen ved pausetid.

Skulle I ikke komme buldrende, Tullberg?

Træner i fokus

Mike Tullberg sagde, at FCM ville komme buldrende i mesterskabsspillet efter landsholdspausen.

Selv om mandskabet har hevet en del point hjem, har spillet langt fra været buldrende, og nu er AGF igen favorit til mesterskabet.

Der burde være større forskel på FCM og Viborg på MCH Arena, og Tullberg må derfor være mere end skuffet.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 30. runde

FT

FCM

3 - 3

VFF

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce