Det lugtede af en brudt forbandelse.
OB var meget tæt på at tage alle tre point, da fynboerne besøgte Parken lørdag aften, men Gabriel Pereira dukkede sent op og sørgede for et point.
Her er Bolds fokuspunkter fra kampen mellem FCK og OB.
Onugkha taget til nåde
Spiller fra hjemmeholdet i fokus
Hvem havde troet, at German Onugkha skulle få minutter i en FCK-trøje igen? Sportsdirektør Sune-Smith Nielsen har tidligere på sommeren bekræftet, at man regner med at sælge den store angriber i sommerens transfervindue, men da københavnerne jagtede udligningen lørdag aften i Parken, pegede Jacob Neestrup på den vragede frontløber. Han var for første gang en del af truppen i denne sæson og har ikke optrådt i en gældende kamp for løverne siden 7. november mod Basaksehir.
En flyvende hollænder
Spiller fra udeholdet i fokus
Artiklen fortsætter efter billedet

Rasmus Falk, Jann-Fiete Arp og Theo Sander spillede en stor kamp i Parken, men en unsung hero må siges at være Leeroy Owusu. Den hollandske back har været en af Alexander Zornigers første på holdkortet, siden tyskeren vendte tilbage til Superligaen, og Owusu spillede en moden kamp og svigtede ikke cheftrænerens tillid. I første halvleg var han med i flere af OB’s offensive aktioner, mens han i anden halvleg faldt mere tilbage sammen med resten af holdet og modstod københavnernes pres.
Skrækkelig udebane for OB
Statistik i fokus
OB har meget dårlig erfaring med at spille fodbold i Parken. Det mere end 22 år siden, OB sidst vandt en Superliga-kamp i nationalarenaen mod FC København. Fynboerne har nu spillet 28 kampe i træk i Parken mod FCK uden at vinde. Dén forbandelse var tæt på at blive brudt i dag, men et sent mål fra Gabriel ødelagde drømmen.
Falks tilbagevenden
Fans i fokus
Han var kampens store historie, inden der overhovedet var fløjtet op. Siden skiftet denne sommer var Rasmus Falk lørdag for første gang tilbage på det græs, der var hans hjemmebane gennem ni sæsoner. I dag var det med et OB-logo på brystet og et anførerbind om armen, men det stoppede ikke FCK-fansene i at give ham en massiv hyldest, da han gik på banen alene, efter at de to mandskaber var trådt ind i Parken kort før kickoff. Og han spillede en stor kamp. Den arbejdsomme midtbanespiller skiftede i sommeren 2016 fra netop OB til FCK og har vundet fem mesterskaber og tre pokaltitler med hovedstadsklubben.
Var det prisen, Neestrup?
Træner i fokus
FC København spiller om langt over 100 millioner kroner, når FC Basel gæster Parken på onsdag i den afgørende playoffkamp om at komme i Champions League-ligaspillet. Spørgsmålet er om lørdagens indsats mod OB, er prisen, Jacob Neestrup lige nu betaler i et tæt program, hvor midtugens opgør alt andet lige er vigtigere end et pointtab i Superligaen. Samtidig fik FCK ikke sparet mange kræfter, for der blev investeret en masse energi i anden halvleg i jagten på udligningen. Og den kom!

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
FC København
OB
3F Superliga






































