2026-04-23 19:55:56

5 i fokus: Er det Superligaens mest absurde selvmål nogensinde?

Randers FC og FC Fredericia tørnede torsdag aften sammen i en kamp med skæbnesvangre point på spil for begge mandskaber. Kampen bød blandt andet på et meget absurd selvmål. Her er Bolds fokuspunkter fra kampen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Randers
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

FT

RAN

2 - 2

FCF

Der var vitale point på spil på Cepheus Park, da FC Fredericia gæstede Randers FC torsdag aften.

Begge hold kunne virkelig bruge en sejr for at rykke et lille stykke væk fra nedrykningsstregen, hvor der for alvor er blevet kamp om at undgå 11. pladsen.

Men begge mandskaber måtte tage til takke med et enkelt point, hvilket kun gør spændingen i bunden af tabellen endnu bedre.

Kampen bød desuden på et yderst absurd selvmål af Randers’ Martin Sjølstad, der må gå ned som et af de mest kuriøse af slagsen i moderne Superliga-historie.

Her er Bolds fokuspunkter fra kampen.

Fuldstændig absurd selvmål

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: Er det Superligaens mest absurde selvmål nogensinde?
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Martin Sjølstad må have en bitter smag i munden efter hans meget kiksede selvmål i første halvleg. Hvis det havde foregået i den rigtige ende, havde det været et yderst elegant lob over målmanden, men når man smider bolden i eget net på den facon, ser det bare komisk ud. Sådan en fejl må slet ikke ske, når man er i nedrykningsfare, som Randers er. Det må desuden være et af de mest absurde selvmål i Superligaens historie.

Skal han tilbage til FCM?

Spiller fra udeholdet i fokus 

Fredericia har virkelig en spændende spiller i Sofus Johannesen. Den 18-årige offensivspiller er blevet fast mand på Fredericia-mandskabet, og han begynder at ligne en profil for de rød- og sortklædte. Torsdag aftenen krydrede han så indsatsen med sit femte Superliga-mål i denne sæson. Spørgsmålet er, om Fredericia kan få lov at leje Johannesen igen i næste sæson, eller om han skal tørne ud for moderklubben FC Midtjylland.

Fredericias mangel på rene bure

Statistik i fokus 

FC Fredericia har efter torsdagens opgør ikke holdt et clean sheet i 22 Superliga-kampe i streg. Faktisk skal man helt tilbage til 1-0-sejren over netop Randers FC i sjette runde af denne sæson for at finde Fredericias seneste rene bur. Man siger, at mål vinder fodboldkampe, men det gør det alt andet lige mere besværligt at vinde, hvis man skal score mere end et mål i hver eneste kamp. Måske kan det koste en nedrykning i sidste ende.

Kø på motorvejen

Fans i fokus 

Alle ved, at det er træls at holde i kø på motorvejen - og at det er endnu mere irriterende at holde i kø, når man skal nå noget. Det kan de fleste Fredericia-fans, der trådte ind på Cepheus Park torsdag aften helt sikkert nikke genkendende til. Her ankom de rød- og sortklædte fans nemlig kun lige før, kampen blev fløjtet i gang grundet kø på motorvejen. Heldigvis nåede udefansene kampstart, og de kunne rejse hjem med et enkelt point i bagagen.

Bertelsen fredet

Træner i fokus  

Før kampen mod FC Fredericia fredede sportschefen i Randers, Søren Pedersen, Rasmus Bertelsens job. Det må siges at være forståeligt i forhold til, hvad Bertelsen har udrettet med Randers-holdet de seneste sæsoner. I denne sæson har det dog ikke været særdeles prangende. Spørgsmålet er imidlertid, om fredningen gælder, hvis Randers rykker ned. Bertelsen har før været en ombejlet herre, så måske vil han ikke tage turen med ned i første division.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

FT

RAN

2 - 2

FCF

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce