2025-09-28 15:58:39

5 i fokus: Er han svaret, Lund?

Yonis Njoh sikrede Viborg tre point, da han sent i kampen mod FC Fredericia tog sagen i egen hånd og bragte Viborg foran. Se Bold fokuspunkter fra opgøret her. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Viborg
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 10. runde

FT

VFF

2 - 1

FCF

Viborg tog søndag imod Fredericia i tiende spillerunde i Superligaen. Hjemmeholdet gik ind til opgøret under nedrykningsstregen, og det lignede de fra start et hold, der ville lave om på. 

De grønblusede fik skabt den ene store mulighed efter den anden, men i stedet for en Viborg-føring, så var det Gustav Marcussen, der kunne bringe gæsterne i front. Kort efter fik Tim Freriks dog hul på sin Superliga-målbyld.  

Hollandske Freriks havde især mulighederne til, at det skulle blive til mere for Viborg, men det skete aldrig for hollænderen. 

Det lignede længe, at det ville blive ved en deler, men så tog tilbagevendte Yonis Njoh sagen i egen hånd og bragte Viborg foran. Med sejren rykker Viborg over FC Fredericia i tabellen.  

Her er Bolds fem fokuspunkter fra kampen: 

Én mere havde ikke været for meget forlangt, Freriks 
Spiller fra hjemmeholdet i fokus 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: Er han svaret, Lund?
Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Så kom der hul på bylden for Tim Freriks i 3F Superligaen. Syv kampe skulle der gå, før hollænderen, der ellers havde banket mål ind for Esbjerg skulle se sit navn på måltavlen. Det må uden tvivl være en forløsning, men mon ikke også, at han vil ærgre sig en smule over, at det ikke blev til mere. Foruden sit flotte hovedstødsmål, brændte han nemlig flere store chancer, der kunne have bragt Viborg i front.  

Koldblodighed i et proppet felt 
Spiller fra udeholdet i fokus  

Gustav Marcussen var tilbage fra start for Fredericia, og han kvitterede for startpladsen ved at bringe Fredericia i front efter, at bolden ved en tilfældighed havnede for fødderne af ham i et proppet Viborg-felt. De fleste havde nok valgt at håbe på det bedste og knalde til kuglen første gang, men Marcussen tog en smart berøring, der sendte Viborg-forsvaret på hælene, og så kunne han køligt sparke den i mål.  

Mange chancer, få mål  
Statistik i fokus  

Kigger man på expected goals, så ligger Viborg faktisk nummer fem i superligaen. Desværre for Viborg afspejler dette sig ikke i, hvor mange mål de rent faktisk scorer. Inden kampen mod Fredericia var det kun blevet til 11 styk i ni kampe. 

Det var derfor et tema i optakten, men også i denne kamp var der chancer til meget mere. Alt for ofte manglede skarpheden dog hos Freriks, Nouck og Bilal. Men så var det godt, at Yonis Njoh var tilbage 

En stille dag på kontoret  
Fans i fokus  

Ølkast i retning mod Mees Hoedemakers’ kone og toårige datter fyldte i den grad efter Viborgs 0-2 nederlag til FC Midtjylland. Det viste sig, at øllene var blevet kastet af Viborgs egne fans og ikke FC Midtjyllands, som først antaget. 

For både security og tilskuere blev det heldigvis en noget mere stille affære søndag, hvor det, trods god tænding på banen, aldrig på noget tidspunkt nærmede sig kogepunktet på, hverken den stemningsskabende Viborg-tribune eller hos de fremmødte Fredericia-fans.  

Mon han starter næste gang?  
Træner i fokus  

Nickolai Lund havde skiftet tre mand i forhold til opgøret mod FC Midtjylland. Her var det værd at bemærke, at Jean Manuel Mbom var bænket for første gang i sæsonen, mens Bilal Brahimi kunne se frem til sin første start. 

Kigger man på de chancer, Viborg fik tilspillet sig, så kunne man godt kalde ændringerne en succes, men Lunds udvalgte 11 havde vanskeligt ved at få omsat chancerne til mål. Derfor kan Lund prise sig lykkelig over at have yonis Njoh tilbage, måske er han manden, der kommer til at lave målene for Viborg.  

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 10. runde

FT

VFF

2 - 1

FCF

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce