2026-07-26 19:55:49

5 i fokus: Hvem skal sparke dem ind for FCN?

Oprykkerne fra AC Horsens spillede søndag aften 1-1 mod sidste sæsons bronzevindere fra FC Nordsjælland på en regntung Hybel Arena Horsens.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold I Horsens
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 2. runde

torsdag 30. jul

FCN

vs

GAI

FC Nordsjælland var på forhånd favoritter og skabte massevis af chancer, som de ikke kunne sparke ind. 

Hjemmeholdet fra AC Horsens viste på samme tid, hvorfor de gennem årene har fået tilnavnet "Den Gule Fare". Med en disciplineret indsats og stor arbejdsiver kæmpede horsensianerne sig til sæsonens første point i en kamp, hvor de gjorde livet svært for FC Nordsjælland.

Her er Bolds fem fokuspunkter fra opgøret:

Kan du mærke presset, Justinussen?
Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Adrian Justinussen fortsatte målformen fra sidste sæson, da han og resten af AC Horsens mandskabet søndag aften drillede bronzevinderne fra FC Nordsjælland.

I kampens 43. minut omsatte den færøske angriber sikkert et straffespark til slutresultatet 1-1. 
Dette mål faldt ydermere et tørt sted for Justinussen, der søndag formiddag kunne se, at AC Horsens havde hentet en direkte konkurrent til angriber-positionen i form af Kelvin Ehibhatiomhan fra Reading FC.

Skal vi snart sige farvel til Caleb Yirenkyi?
Spiller fra udeholdet i fokus

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: Hvem skal sparke dem ind for FCN?
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Søndagens kamp mellem AC Horsens og FC Nordsjælland var på mange måder en middelmådig affære.

Alligevel var der én spiller, der viste, at han er meget mere end middelmådig. FC Nordsjællands Caleb Yirenkyi spillede endnu engang en solid kamp for FC Nordsjælland.

De seneste uger er det kommet frem, at storklubberne Chelsea FC og Real Madrid er ude efter FC Nordsjællands ghanesiske stortalent. Og det forstår man godt efter at have set søndagens sene kamp.

Indbyrdes dødvande fortsætter mellem klubberne
Statistik i fokus

Efter sidste sæson ville mange nok udpege FC Nordsjælland som favorit mod oprykkerne fra AC Horsens. Den indbyrdes statistik fortæller dog en lidt anden historie. I de seneste syv indbyrdes opgør har begge hold vundet én kamp hver, mens de resterende fem opgør er endt med remis.

Aftenens sene søndagsopgør mellem AC Horsens og FC Nordsjælland endte 1-1, og derfor fortsætter det indbyrdes dødvande mellem de to klubber.

Halvtam stemning uden endetribuner
Fans i fokus

AC Horsens skød søndag aften gang i deres Superligasæson på hjemmebane mod FC Nordsjælland. Alligevel var der en lidt mat stemning på Hybel Arena Horsens, hvor 3379 tilskuere havde fundet vej til tribunerne.

Den matte stemning på Hybel Arena havde en naturlig forklaring. AC Horsens' mest aktive fans var nemlig ikke placeret bag målet, men i det sydøstlige hjørne af stadion.

I stedet stod begge mobile endetribuner tomme bag målene, hvilket gav et anderledes lydbillede end på de fleste andre Superliga-stadions.

Hvad skal der nu ske, Jens Fønsskov Olsen?
Træner i fokus

Jens Fønsskov Olsen har ikke just fået den start på sæsonen, som han havde drømt om. I sæsonens to første kampe er det blevet til et nederlag med svenske GAIS i den første Conference League kvalifikationskamp, mens det i søndagens sene opgør blev et remis mod AC Horsens.

Selvom FC Nordsjælland skabte utallige chancer, lignede de et hold, der manglede skarphed. Og uden skarphed kan man altså ikke blande sig i toppen af 3F Superligaen.

 

Podcast Cover

Få Braithwaite hjem til Superligaen

Ugens Suppe | Afsnit 3

Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem. 

Læs mere
-52:54

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 2. runde

torsdag 30. jul

FCN

vs

GAI

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce