2026-04-22 19:57:00

5 i fokus: Men er det nok, Svensson?

På baggrund af en stor første halvleg vandt FC København 2-1 over OB i Superligaen. Her er Bolds fem fokuspunkter fra opgøret.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

FT

FCK

2 - 1

OB

Uha, FC København! 

Det lignede en stensikker sejr over OB efter en stor første halvleg, hvor både Mads Emil Madsen og Jordan Larsson kom på tavlen, så dukkede unge William Martin op efter pausen og skabte spænding til det sidste.

Bo Svensson kunne dog ånde lettet op til sidst og glæde sig over sin fjerde sejr på stribe efter et 2-1-resultat, der betyder, at FCK tog et stort skridt mod at sikre sig syvendepladsen i Superligaen.

Men præstationen efterlader fortsat ét stort spørgsmål. 

Her er Bolds fokuspunkter fra opgøret:

Er det Mads Emil-tid?
Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: Men er det nok, Svensson?
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Bo Svensson-effekten er krystalklar, når man kigger på Mads Emil Madsen. Den energiske midtbanemotor virker befriet på midtbanen under den nye cheftræner, og det var især tydeligt i de første 45 minutter mod OB. 

Den dyrtindkøbte dansker var bevægelig, aggressiv og konstant spilbar, og derfor var det også mere end fortjent, at det var ham, der satte FCK i gang med en fremragende scoring. Er Mads Emil Madsen ved at vise sig som den profil, han var i AGF?

Usynlige Arp
Spiller fra udeholdet i fokus

Han var blandt de absolut bedste i Superligaen i starten af sæsonen, men det høje topniveau hos Fiete Arp var slet ikke til at se tirsdag aften. Faktisk var offensivspilleren noget nær usynlig.

OB har brug for en Arp i topform, men det har lige nu lange udsigter, og tyskerens tomme blik sagde det hele, da han blev skiftet ud tidligt i anden halvleg. 

23 år uden sejr
Statistik i fokus

OB havde på forhånd forhåbninger om, at de kunne gøre det onde ved FC København, men allerede på forhånd talte statistikken imod dem. Ikke siden 2003 har fynboerne formået at vinde en Superliga-kamp i Parken. 

Det er mildest talt en horribel statistik, som OB ikke fik ændret på, selvom de spillede sig markant op i anden halvleg og holdt spændingen i live til det sidste. 

Fesen energi
Fans i fokus

De har kun sig selv at takke for det med deres store kærlighed til pyro, men Parken mangler meget, når den nedre del af stemningstribunen er lukket. På trods af over 24.000 mennesker i Parken på en solrig aften i april var energien fesen uden den del af nationalarenaen, der har for vane at larme mest. 

Men er det nok?
Træner i fokus

Fire sejre ud af fire mulige betyder, at Bo Svensson har grund til at smile. Målet om at sikre sig syvendepladsen tog også et stort skridt i den rigtige retning med en kneben sejr over OB, men det efterlader fortsat et stort spørgsmål.

For er det nuværende niveau nok til at bide skeer med selveste FC Midtjylland om tre uger, når pokalfinalen skal spilles? Aftenens opgør var det bedste bud på at blive matchet, og selvom der især i første halvleg mod OB var gode takter, så må Svensson stadig have sin tvivl.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

FT

FCK

2 - 1

OB

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce