2026-04-06 20:00:28

5 i fokus: Sådan en fejl koster dyrt, Lund

Viborg FF tog mandag aften imod AGF i en vigtig dyst for begge mandskaber. Udeholdet endte med at rejse hjem med alle tre point. Her er Bolds fokuspunkter fra kampen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Viborg
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 25. runde

FT

VFF

1 - 2

AGF

Anden påskedag i Superligaens tegn blev rundet af på Energi Viborg Arena.

Her tog Viborg imod AGF i en kamp med stor betydning for begge mandskaber.

Viborg kunne med en sejr spille sig op på en tredjeplads, mens AGF med en sejr kunne øge forspringet til FC Midtjylland til syv point.

Sami Jalal fejrede prisen som Månedens Spiller med en scoring, mens Lucas Lund bragte sig selv i fokus på kedelig vis med et drop.

Modsat slog AGF klubrekord i ubesejrede kampe på udebane i en Superliga-sæson.

AGF og Jakob Poulsen må kunne dufte guld efter sejren.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: Sådan en fejl koster dyrt, Lund
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Her er Bolds fokuspunkter fra kampen.

Sådan en fejl koster dyrt

Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Lucas Lund bragte sig selv i fokus på kedelig facon mandag aften, da Henrik Dalsgaard smed et ufarligt indlæg ind i boksen, som Viborg-målmanden tabte for fødderne af Janni Serra. Det er ikke første gang, at den 26-årige målmand dropper på grov vis. På den anden side har han vist prøve på fremragende redninger i andre kampe. Men kan man have en målmand, der tilsyneladende har et så lavt bundniveau, hvis man vil jagte bronzemedaljer?

Er 9’er-problemet løst?

Spiller fra udeholdet i fokus 

Ingen mål i henholdsvis syv og fem Superliga-kampe. Det var facit for Patrick Mortensen og Janni Serra inden opgøret mod Viborg FF. Derfor kan man med rette påstå, at AGF har haft et problem på angriber-posten. Men måske er problemet løst? I hvert fald må det lune for både Janni Serra, Jakob Poulsen og resten af AGF-truppen, at Janni Serra diskede op med to scoringer anden påskedag, selvom det første godt nok var en gave fra Lucas Lund.

Klubrekord i AGF

Statistik i fokus 

Det kørte ellers for Viborg FF i starten af mandagens opgør. Men man må ikke lade AGF komme ind i kampen, hvis man gerne vil vinde over De Hviie på eget græs i denne sæson. AGF er nemlig uhyggelige på udebane i indeværende Superliga-sæson, hvor de efter 13 kampe fortsat er ubesejret. Det er dermed et historisk godt AGF-hold, der med 13 ubesejrede udekampe i streg i 3F Superligaen har slået klubrekord. Stærkt arbejde.

Udsolgt udebaneafsnit

Fans i fokus 

Det var fremragende medrejsende opbakning, som AGF havde med sig mandag aften. Således var udebaneafsnittet fuldstændig udsolgt med plads til 1300 aarhusianske tilskuere. Den store opbakning skal sandsynligvis ses i lyset af guldfeberen i Smilets By, hvor AGF med en sejr kunne bevæge sig syv point foran FC Midtjylland. De medrejsende AGF-fans gjorde deres for at piske deres helte til sejr og øge distancen i toppen af tabellen.

Dufter det af guld i Aarhus?

Træner i fokus  

Jakob Poulsen udtalte før kampen mod Viborg, at man var glad for FC Midtjyllands pointtab mod Sønderjyske. Det ville dog ikke rykke noget i tabellen, hvis man ikke selv sejrede mod Viborg. Men det gjorde Poulsen og AGF, selvom det ikke var på fuldstændig overbevisende manér. Man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt, men nu må Jakob Poulsen og AGF kunne dufte guld i Smilets By. De Hviie kan i hvert fald selv afgøre, om guldet havner i Aarhus.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 25. runde

FT

VFF

1 - 2

AGF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce