2025-09-22 06:00:00

AGF holdt stand: Brøndby havde to hovedstødschancer

Jakob Poulsen var efter sejren mod Brøndby glad for den defensive præstation, hvor AGF ikke tillod mange chancer imod, dog mente han ikke, at AGF fik nok ud af de chancer, som Brøndby tillod. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Aarhus
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 9. runde

FT

AGF

1 - 0

BIF

31'
10
Kristian Arnstad
Mål på straffe

AGF ligger efter niende runde nummer et i Superligaen.

Det gør de blandt andet fordi, det lykkedes dem at slå Brøndby søndag aften. 

Efterfølgende var Jakob Poulsen naturligvis en glad mand, dog kunne han godt finde mangler i AGF's offensive spil. 

- Jeg synes første halvleg er rigtig god, efter de første ti minutter, hvor jeg synes, at begge hold kastede bolden rundt til højre og venstre. 

- Efter det fik vi sat os på tingene og lykkedes med det høje pres. Men set over hele kampen, så tager vi ikke ordentlig vare på de muligheder, vi får omkring deres straffesparksfelt. 

- Der var for mange gange, hvor vi valgte den forkerte aflevering eller tog sparket, hvor vi blev blokeret. Og det var også derfor, vi ikke skabte flere store chancer, for der var tilløb til rigtig meget, fortalte han til den skrevne presse. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -AGF holdt stand: Brøndby havde to hovedstødschancer
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF er det hold, der har indkasseret færrest mål i Superligaen i denne sæson. Otte mål har de lukket ind efter ni spillerunder. Efter søndagens clean sheet var Jakob Poulsen særdeles tilfreds med den defensive præstation, hvor Brøndby i følge ham ikke fik tilspillet sig mange chancer. 

- De har to hovedstødschancer i anden halvleg, og det er vel mere eller mindre det. Så er der nogle skud fra kanten af feltet af, med mange mand imellem. 

- Nu har vi snakket meget om vores spil med bolden, men det er bare sådan, at hvis man skal vinde fodboldkampe, så skal man også forsvare sig godt. Det synes jeg, vi gjorde i presset, når vi stod mand-mand. Det syntes jeg var stærkt.

- Og så synes jeg i de perioder, hvor vi kom ned at stå omkring feltet, der var vi afklarede, og vi havde de rigtige positioner. Ni ud af ti af de bolde, der kom ind i feltet, kom vi først på. Så det var også en stærk defensiv præstation. 

Søndagens kamp var tredje kamp i sæsonen, hvor AGF har holdt modstanderen fra at score. 

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 9. runde

FT

AGF

1 - 0

BIF

31'
10
Kristian Arnstad
Mål på straffe
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce