2024-09-15 17:53:53

Alvorlig krise: Vejle totalt ydmyget af Viborg

Vejle ligner et hold i alvorlig krise, efter at klubben søndag eftermiddag tabte med 0-5 til Viborg. Ivan Prelec og co. står nu med nul point efter otte kampe i 3F Superligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

VB

0 - 5

VFF

45'
01
Jeppe Grønning
Mål på straffe
55'
02
Serginho
Mål
65'
03
Isak Jensen
Mål
68'
04
Anosike Ementa
Mål
84'
05
Anosike Ementa
Mål

Krisen fortsætter i Vejle, der søndag eftermiddag måtte se sig slået med 0-5 af Viborg på eget græs.

Efter en mere eller mindre lige første halvleg udviklede det sig til en total ydmygelse af Vejle i anden halvleg, hvor Viborg skruede op for tempoet.

Resultatet betyder, at Vejle fortsat skraber bunden i Superligaen med skuffende nul point efter otte kampe.

Viborg kravler op på ottendepladsen med ni point.

Første halvleg forløb med chancer i begge ender. Viborgs Isak Jensen havde et godt skud fra distancen, men overliggeren stod i vejen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Alvorlig krise: Vejle totalt ydmyget af Viborg
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

I den modsatte ende var offensivspilleren Yeni N’Gbakoto tæt på med en fræk hæl-afslutning efter 39 minutters spil.

I tillægstiden af første halvleg fik Viborg tildelt et straffespark, efter at Magnus Westergaard blev nedlagt i Vejles felt.

Jeppe Grønning scorede sikkert med en afslutning i midten af målet.

Efter pausen var der ikke spillet mange minutter, før Vejle appellerede kraftigt for et straffespark, da Yeni N’Gbakoto gik til jorden i Viborg-feltet. Dommeren vinkede dog afvisende.

I stedet måtte hjemmeholdet i det 55. minut se i øjnene, at Serhinho gjorde det til 2-0 for Viborg med en ellers forkølet afslutning fra højre side af feltet. Igor Vekic droppede dog fælt, og derfor gik bolden i mål.

Ti minutter senere stormede Viborg frem i en kontra, som Isak Jensen kronede med en flot afslutning i højre målhjørne.

Og som om 3-0 ikke var nok, udbyggede indskiftede Anosike Ementa til 4-0 bare tre minutter efter.

Ydmygelsen var total, og Vejle lignede et hold, der mest af alt ønskede at komme i bad, mens flere fans havde fået nok og begyndte at udvandre.

Det blev ikke bedre, som slutningen nærmede sig. For med fem minutter tilbage af den ordinære spilletid scorede Anosike Ementa igen - denne gang til 5-0. 

Målet blev til efter et flot oplæg fra indskiftede Charly Nouck, der drev gæk med sin direkte modstander og sendte bolden ind i skoene på Ementa, der lå helt fri og let kunne styre kuglen videre i mål. 

5-0 blev slutresultatet, og dermed snuppede Viborg alle tre point i overbevisende stil. 

Vejle er derimod i alvorlig krise med et dundrende nul på pointkontoen efter otte kampe. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

VB

0 - 5

VFF

45'
01
Jeppe Grønning
Mål på straffe
55'
02
Serginho
Mål
65'
03
Isak Jensen
Mål
68'
04
Anosike Ementa
Mål
84'
05
Anosike Ementa
Mål
Annonce

46 kommentarer

Se kommentarer
Annonce