2023-02-17 20:57:55

Anderson sænkede AaB direkte på hjørne via 'Otto'

AGF vandt 1-0 over AaB på et mål af Mikael Anderson, som scorede direkte på hjørne med hjælp fra stormen 'Otto', der raserede i hele kampen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

AaB

0 - 1

AGF

65'
01
Mikael Anderson
Mål

Fredag aften var 3F Superligaen langt om længe tilbage igen.

AaB bød AGF indenfor på Aalborg Portland Park, hvor de i bogstaveligste forstand skulle indlede et stormløb mod overlevelse i ligaen med hjælp fra stormen 'Otto' fredag aften i det nordjyske.

Før kampen lå værterne nummer 11 i tabellen med otte point op til gæsterne, som indtog ottendepladsen i Superligaen, som omvendt med en sejr kunne spiller sig midlertidigt ind i top seks.

Der var med andre ord lagt op til en spændende første kamp i Superligaens forårssæson.

Første halvleg forstyrret af stormen 'Otto'

Hjemmeholdet startede med vinden i ryggen, og allerede efter ét minut var de ved at lukrere på det, da Louka Prip sendte et frispark ind i målfeltet, som vinden tog og tvang Jesper Hansen i målet til at redde ud til hjørne.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Anderson sænkede AaB direkte på hjørne via 'Otto'
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hansen i målet var også i hele første halvleg hårdt presset af modvinden på sine udspark, som gang på gang blev taget i luften og røg tilbage mod AGF-målet, og det inviterede naturligt nok et AaB-pres.

På trods af det var det alligevel gæsterne, som skabte den bedste mulighed efter ti minutters spil, da Sigurd Haugen blev sendt i dybden oppe ved midterlinjen og sprintede helt ned til Theo Sander og fik testet den unge keeper, som leverede en fin parade.

Haugen blev efterfølgende dømt offside, men det gjorde han ikke halvvejs igennem halvlegen, da han igen kom alene igennem overfor Sander, men den blot 18-årige keeper vandt igen den direkte duel.

AGF havde hermed haft de bedste chancer, mens AaB havde set mest til bolden – blot uden at fremtvinge de store chancer med den.

De to hold kunne derfor gå til pausen med 0-0.

AGF udnyttede medvinden efter pausen

Efter pausen havde AGF fordelen af at have vinden i ryggen, og det udnyttede de fra start af.

Gift Links prøvede sig i første omgang, da han fra venstre side af AaB-feltet afsluttede fladt mod Theo Sanders mål, men en fodparade gav AGF hjørnespark i stedet for mål.

På det efterfølgende hjørnespark kom gæsterne så bare endnu tættere på, da Mikael Anderson efter et lille aflæg fra Links lagde bolden ind over, så bolden sejlede hele vejen over mod det lange målhjørne og ramlede imod stolpen.

Uhyggelig tæt på et føringsmål til gæsterne, som blev ved med at udnytte fordelen ved medvinden.

Efter en times spil kapitaliserede de så ultimativt på medvinden, da Anderson denne gang sendte et hjørnespark inadskruet indover.

Bolden blev nemlig taget af vinden undervejs, så Sander pludselig var fanget på mellemhånd, og så endte læderet med at sejle hele vejen i mål og blev dermed til et direkte hjørnesparksmål.

Fikst af Anderson og naturligvis ikke overbevisende af Sander og AaB-forsvaret på trods af 'Otto's indflydelse.

AGF i top seks

Det pressede AaB til at komme frem ad banen, men det var lettere sagt end gjort i det ustyrlige vejr, som hellere ville have, at bolden gik den anden vej.

Det blev til et par hjørnespark, men nogle egentlige chancer havde hjemmeholdet mere end svært ved at spille sig frem til.

Indskiftede Marco Ramkilde kom tættest på i overtiden, da han var lige ved at nå frem til et fladt indlæg inde i feltet, men Hansen i AGF-målet var vågen og kom først på bolden. 

Det sluttede herefter, hvormed AGF tilføjede AaB et smerteligt nederlag allerede fra sæsonens start. De har dermed allerede ryggen mod muren i forhold til overlevelse i Superligaen. 

AGF spiller sig omvendt midlertidigt ind i top seks. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

AaB

0 - 1

AGF

65'
01
Mikael Anderson
Mål
Annonce

49 kommentarer

Se kommentarer
Annonce