Felix Beijmo er fortid i Smilets by.
Den 28-årige svensker meddelte således onsdag, at han ikke forlænger sin kontrakt i AGF, som udløber den 30. juni.
Bold kunne tidligere på ugen fortælle, at både FC Midtjylland og FC København jagtede Beijmo.
Torsdag morgen erfarede Tipsbladet, at svenskeren er nået til enighed med FC København om en aftale gældende frem til sommeren 2030.
Selvsamme medie skriver nu, at Felix Beijmo har bestået sit lægetjek i hovedstaden.
Den svenske forsvarsspiller er ifølge Tipsbladet netop ankommet til Parken med sin agent Hasan Cetinkaya, der havde følgende at sige inden kontraktunderskrivelsen:
- Vi bringer ham (til FCK, red.), fordi det er en stor klub. Den bedste i Skandinavien.
Felix Beijmo skiftede til AGF i sommeren 2023. Han nåede at repræsentere de hvide 120 gange.

VM Morgenbriefing: Mbappé, Haaland og Messi stjal showet
Hattrick | Afsnit 107Mens du sov, tog VM's største profiler styringen.
Læs mere

AGF
FC København
3F Superliga


































