2026-06-19 10:11:44

Bertelsen mister sin nærmeste kollega: Græder og smiler

Rasmus Bertelsen græder med det ene øje og smiler med det andet over Fatah Abdirahmans skifte til Sønderjyske.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

fredag 26. jun

RAN

vs

SØN

Fatah Abdirahman er ny cheftræner i Sønderjyske.

Det betyder, at han forlader Randers FC, hvor han har været assistenttræner siden sommeren 2023 og tidligere ungdomstræner.

Det er derfor en svær dag for cheftræner Rasmus Bertelsen, der har arbejdet tæt sammen med Fatah Abdirahman gennem mange år.

Bertelsen er både trist over afskeden, men samtidig glad på sin kollegas vegne over nu at tage næste skridt i karrieren.

- Det er i voldsom grad en af de situationer, hvor man græder med det ene øje og smiler med det andet. Jeg kommer til at savne Fatah, siger Rasmus Bertelsen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Bertelsen mister sin nærmeste kollega: Græder og smiler
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Vi har arbejdet tæt sammen i mange år og endnu tættere de seneste tre sæsoner, hvor han har været min nærmeste sparringspartner både på og uden for banen. Selvom vi mister en dygtig træner og en god kollega, så er det samtidig en fantastisk historie, at Fatah nu får muligheden for at blive cheftræner i 3F Superligaen i en så ung alder.

- Han har udviklet sig rigtig flot gennem årene, og det viser også, at vi traf den rigtige beslutning, da vi hentede ham tilbage til Randers FC i 2023, og gav ham chancen på seniorniveau.

- Jeg er naturligvis utrolig glad på hans vegne og ønsker ham alt det bedste. Samtidig har jeg stor tiltro til de dygtige folk, vi allerede har omkring holdet, hvor vi nu skal se på, hvordan vi bedst muligt supplerer trænerstaben fremadrettet.

Fatah Abdirahman har fået en kontrakt til 2030 i Sønderjyske.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Canada vandt 6-0 - men ingen jublede

Hattrick | Afsnit 111

Mexico er det første hold ved VM 2026, der har sikret sig en plads i knockoutfasen efter sejren over Sydkorea.

Læs mere
-9:23

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

fredag 26. jun

RAN

vs

SØN

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce