Brynjar Ingi Bjarnason er ny mand i Sønderjyske.
Den islandske stopper er blevet hentet i tyske Greuther Fürth, og han glæder sig utroligt meget over skiftet.
- Jeg er meget glad for at have skrevet kontrakt i Sønderjyske Fodbold.
- Det er et hold, der ikke behøver en introduktion for mig. Klubben har en stolt historie med islandske spillere, og jeg kendte derfor også klubben, da den viste interesse for mig.
- Jeg kender både Daniel Grétarsson og Runar Sigurgeirsson fra landsholdet, og jeg kender flere af de spillere, der tidligere har været her – blandt andre Kristall Ingason og Sölvi Ottesen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har altid hørt meget godt om Sønderjyske Fodbold gennem årene, og jeg glæder mig til at blive en del af det.
- Jeg ser frem til at komme i gang og møde mine nye holdkammerater og alle fansene. Jeg er glad for, at tingene er kommet på plads, og jeg vil gøre alt for at hjælpe holdet, siger Brynjar Ingi Bjarnason til klubbens hjemmeside.
26-årige Bjarnason får trøjenummer 16 i Sønderjyske.
Læs mere om skiftet her.

Superliga-transfernes pokerspil
Ugens Suppe | Afsnit 4Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil.
Læs mere
Sønderjyske
Greuther Fürth
3F Superliga


































