Jacob Rasmussen er fortid på Vestegnen.
Mandag aften har RB Salzburg præsenteret Jacob Rasmussen som klubbens nyeste signing.
Kort tid efter har Brøndby IF bekræftet, at de har solgt deres 28-årige anfører efter to sæsoner i gul og blå.
- Jeg vil gerne sige tak til alle i og omkring Brøndby IF for min tid i klubben, og til de mange fans som støtter os uge efter uge.
- Jeg har fra dag et følt mig velkommen, og det sætter jeg utrolig stor pris på. Et ekstra tak til alle mine holdkammerater, for uden dem ville jeg ikke være, hvor jeg er i dag, udtaler Jacob Rasmussen.
Den danske forsvarsspiller ankom til Brøndby i sommeren 2023 og udviklede sig hurtigt til at være en profil.
Sidste sommer blev han udnævnt til anfører, men nu venter der ham et nyt eventyr.
Dermed er endnu en profil fortid på Vestegnen.
For nylig sagde Brøndby farvel til Yuito Suzuki, mens det forventes, at også Mathias Kvistgaarden bliver solgt i løbet af sommeren.
Jacob Rasmussen nåede at blive noteret for 70 kampe for Brøndby.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
Salzburg
3F Superliga




































