Det er sjældent, at det bosniske landshold og Brøndby IF bliver nævnt i samme ombæring.
Men i den seneste uge har de to nærmest gået hånd i hånd efter en voldsom anklage fra den bosniske landstræner, Sergej Barbarez.
Barbarez fortalte tidligere på ugen, at Brøndbys walisiske cheftræner, Steve Cooper, bevidst havde valgt at droppe Benjamin Tahirovic for at optimere Wales' chance i playoff-kampen mod Bosnien & Hercegovina.
Siden har Tahirovic undskyldt til Cooper, men det kommer Barbarez ikke til at gøre.
Landstræneren nægter faktisk at sende en undskyldning mod Vestegnen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg mener ikke, jeg skal undskylde for noget som helst, udtaler Sergej Barbarez på et pressemøde ifølge BBC Sport og tilføjer om grunden til sine anklager.
- Det eneste, der er vigtigt for mig, er, at jeg stoler på mine spillere, og hele idéen med det her var at skabe et puslespil til jer, så I kunne gå og tænke over alle de her ting.
- Min idé var at beskytte spilleren. Det er der, alt det her snak kommer fra.
Barbarez indrømmer dermed, at det hele handlede om at beskytte Tahirovic. Men alligevel holder landstræneren igen med en undskyldning til Brøndby.
- Jeg har kendt Benjamin de sidste to år, og jeg ved, hvor god en spiller han er, og hvad han kan. Så jeg synes, vi skal koncentrere os om morgendagens kamp, som er det vigtigste for begge hold.
Brøndby afviser
Det var i mandags, at Sergej Barbarez skød med skarpt mod Brøndby.
Bold tog på det tidspunkt kontakt til de blågule på Vestegnen, som afviste spekulationerne fra den bosniske lejr.
- Det er en ret vidtgående spekulation. Steve har offentligt fortalt, hvilke overvejelser der ligger bag beslutningen - og ingen af dem har det mindste med hverken det ene eller andet landshold at gøre. Det siger sig selv.
- Det er heller ikke udelukkende en cheftræner, der står fadder til en beslutning som den, der er tale om her.
- Det er en klubbeslutning, der er truffet i fællesskab mellem et trænerteam og den sportslige ledelse. Og så mange Wales-fans er der trods alt ikke i Brøndby, lød det fra Søren Hanghøj, som er kommunikationsdirektør.
Tiden må derfor vise, om det sidste er blevet sagt i denne sag.
Det er torsdag aften, at det går løs mellem Wales og Bosnien & Hercegovina.

VM Morgenbriefing: Vanvittigt comeback og VM's kedeligste kamp
Hattrick | Afsnit 140Argentina var ét kvarter fra et chokerende VM-exit, men vendte 0-2 til 3-2 mod Egypten i et af slutrundens største dramaer.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga
Bosnien





































