2026-05-17 20:01:40

Brøndby-drømmen lever efter sindssygt comeback

Brøndby var helt nede i kulkælderen på MCH Arena, men efter et fuldstændig vanvittigt comeback tog de blågule billetten til playoff-braget mod FCK.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

FCM

2 - 3

BIF

12'
10
Valdemar Byskov
Mål
23'
20
Mikel Gogorza
Mål
66'
21
Mayckel Lahdo
Mål
81'
22
Sho Fukuda
Mål
90'
23
Luis Binks
Mål

Brøndby var søndag aften tvunget til at angribe på MCH Arena, hvis håbet om europæisk fodbold skulle holdes i live. 

De blågule havde således brug for tre point for at tage fjerdepladsen og booke billet til playoff-braget mod FC København. 

Steve Coopers mandskab skulle dog på samme tid sætte sin lid til, at både Viborg og Sønderjyske ville smide point i deres respektive opgør. 

Men den europæiske mission fik på ingen måde en god start for de sjællandske gæster.

Allerede efter 11 minutters spil bragte FCM sig således foran efter en gedigen Patrick Pentz-brøler. 

Den østrigske keeper spillede bolden lige ud i fødderne på Valdemar Byskov, der herefter rundede en forsvarsspiller og sende kuglen i kassen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Brøndby-drømmen lever efter sindssygt comeback
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Efterfølgende skulle der blot gå lidt over ti minutter, før Mikel Gogorza fordoblede føringen på MCH Arena. 

Den 19-årige offensivspiller modtog bolden fra Byskov, tog den med sig ind i banen og sendte den forbi Patrick Pentz i buret. 

Det var dermed op ad bakke for Brøndby-mandskabet, som kunne gå til pause bagud med 0-2.

Spændingen lever
Midt i anden halvleg lykkedes Mayckel Lahdo imidlertid med at score sit første mål i den blågule trøje og bringe spændingen tilbage i opgøret. 

Det tændte en gnist i det gæstende mandskab, som lige pludselig begyndte at spille sprudlende angrebsfodbold.

Ti minutter før tid resulterede det i endnu en scoring til Steve Coopers mandskab.

Mayckel Lahdo modtog kuglen ude på kanten, hvorfra han sendte et perfekt indlæg ind på bagerste stolpe.

Her kom Sho Fukuda drønende, sendte bolden ind i netmaskerne til 2-2 og fik de medrejsende tilskuere til at eksplodere.

På grund af resultaterne i de andre kampe manglede Brøndby lige pludselig blot et enkelt mål for at sikre sig billetten til playoff-braget mod FC København.

Vanvittige scener
Til allersidst stak det helt af.

I de absolut døende minutter formåede Luis Binks således at sikre tre point til Brøndby, som på vanvittig vis tog fjerdepladsen i 3F Superligaen.

Både Viborg og Sønderjyske tabte nemlig deres respektive kampe og glippede muligheden for europæisk fodbold.

På torsdag tager Steve Coopers mandskab dermed imod FC København i en direkte duel om billet til Conference League-kvalifikationen.

Kampen spilles på Brøndby Stadion klokken 18:30.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

FCM

2 - 3

BIF

12'
10
Valdemar Byskov
Mål
23'
20
Mikel Gogorza
Mål
66'
21
Mayckel Lahdo
Mål
81'
22
Sho Fukuda
Mål
90'
23
Luis Binks
Mål
Annonce

73 kommentarer

Se kommentarer
Annonce