Brøndby har ryggen mod muren før de sidste to kampe i mesterskabsspillet.
To sejre de seneste 15 kampe fortæller alt om et hold, der har været på en gigantisk deroute gennem foråret.
Brøndby er tvunget til at vinde de sidste to kampe for at have en minimal chance for at vinde bronzemedaljerne.
Siden er muligheden for europæisk deltagelse ved en fjerdeplads, hvis FC Midtjylland på torsdag vinder pokalfinalen.
For fjerdepladsen komme ikke i spil til europæisk deltagelse, hvis det er FC København, der løber med pokaltitlen torsdag i Parken.
Artiklen fortsætter efter billedet

Derfor er situationen langt fra optimal for Brøndby, der ender med et efterår uden europæisk deltagelse.
Steve Cooper har til opgøret mod AGF, der i tilfælde af en sejr vinder guld, givet genvalg til de 11 fra seneste opgør mod FC Nordsjælland.

Det giver følgende startformation til opgøret mod AGF:
Patrick Pentz – Jordi Vanlerberghe, Raphael Canut, Luis Binks – Sho Fukuda, Bartosz Slitz, Daniel Wass, Marko Divkovic – Mads Frøkjær-Jensen, Jacob Ambæk, Nicolai Vallys.
Brøndby er uden Mats Köhlert og Ben Godfrey, der er ude med skader resten af sæsonen.
Inden kampstart siger Brøndby farvel til de to lejesvende – Ben Godfrey og Mayckel Lahdo, der skal tilbage til henholdsvis Atalanta og AZ Alkmaar.
Det er søndag også et farvel til fodbolddirektør Benjamin Schmedes, der stopper efter halvandet år i klubben. Han skal være sportsdirektør i den tyske ligaforening, DFL, der står bag Bundesligaen.
Reservemålmand Thomas Mikkelsen har også kontraktudløb efter sæsonens. Hans fremtid bliver snart afklaret.
Der er kampstart kl. 18.00 på Brøndby Stadion, hvor AGF kan vinde guldet i tilfælde af en sejr over hjemmeholdet.
Det vil i givet fald være det første mesterskab til AGF i 40 år.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere

AGF
Brøndby IF
3F Superliga

































