FC København gør det ikke let for sig selv.
To sejre i de sidste to runder af 3F Superligaens grundspil ville med alt sandsynlighed sende Jacob Neestrups tropper i top-6.
Men lørdag måtte de nøjes med et enkelt point mod OB. Det holder stadig chancerne i live, men de er afhængige af andre resultater.
Det placerer dem på 29 point forud for deres sidste kamp, der spilles næste søndag mod Randers FC.
OB rykker med resultatet op på 27 point. De har tre point op til Viborg FF på sjettepladsen og har derfor fortsat en teoretisk mulighed for at gå i mesterskabsspillet, men med en målforskel, der er 15 dårligere end Viborg, ender OB med al sandsynlighed i nedrykningsspillet.
Viborg har fortsat to kampe igen mod AGF og FCN. FCN er på 31 point med en enkelt kamp tilbage.
Artiklen fortsætter efter billedet

Brøndby IF og Sønderjyske Fodbold noterer sig begge for 32 point inden deres indbyrdes opgør mandag.
Med tre points afstand ned til FCK på syvendepladsen og en målforskel på syv er Brøndby med stor sandsynlighed klar til top-6.
Sønderjyske Fodbold har kun en målforskel, der er tre bedre end FCK og kan dermed ikke vide sig sikre endnu.
FCK's håb
Mange scenarier er fortsat i spil, men FCK har ikke længere tingene i egne hænder.
I første omgang kan københavnerne håbe på en AGF-sejr søndag over Viborg FF. Det vil gøre, at FCK med en sejr i sidste runde er sikre på at komme i top-6.
Det sker, da både FC Nordsjælland eller Viborg FF i så fald ikke ville kunne ende på 32 point, da de mødes i sidste runde.
Det vil desuden gøre det muligt for FCK at komme i top-6, skulle de spille uafgjort mod Randers FC i sidste kamp. Det vil dog kræve, at FC Nordsjælland også vinder over Viborg i sidste runde.
Et af Viborgs nederlag skal i så fald gerne være på to mål eller mere, for at FCK kan vide sig helt sikre.
Skulle AGF og Viborg spille uafgjort, kan både Viborg og FCN ende på 32 point, hvis de to hold også spiller uafgjort i sidste runde. I så fald ville FCK overhale FCN på målforskellen, hvis FCK altså vinder.
Viborg-sejr over AGF
Skulle Viborg vinde mod AGF søndag, kan FCK kun indhente FCN og muligvis Sønderjyske.
FCK skal først og fremmest sejre over Randers, mens Viborg så skal vinde over FCN.
Vinder FCN dog over Viborg i sidste runde, er det kun Sønderjyske, FCK kan indhente.
Det vil kræve, at Sønderjyske taber til både Brøndby IF og OB. Et af de nederlag skal gerne være på minimum to mål.
Brøndby IF kan også blive indhentet, men det er meget usandsynligt, da deres målforskel som tidligere beskrevet er syv bedre end FCK. Det vil i så fald kræve to store nederlag til Sønderjyske og FC Midtjylland.
Et uafgjort resultat mandag mellem Brøndby IF og Sønderjyske sender de to hold i top-6.
Når 21. runde er konkluderet, står det selv sagt endnu mere klart, hvad der op og ned i kampen om at komme med i mesterskabsspillet.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

FC København
OB
Sønderjyske
Brøndby IF
FC Nordsjælland
Viborg FF
3F Superliga


































