Ægteskabet mellem Brøndby og Mateusz Kowalczyk blev aldrig lykkeligt.
I sommeren 2023 købte Brøndby en dengang 19-årig Mateusz Kowalczyk for ti millioner kroner. Polakken blev dog aldrig en succes på den københavnske vestegn.
Efter 47 minutters spilletid fordelt over tre korte indhop blev han i sommer sendt på et sæsonlangt lejeophold i GKS Katowice.
Nu skifter han permanent til den polske klub. Det oplyser Brøndby på sin hjemmeside.
Fodbolddirektør Benjamin Schmedes fortæller om skiftet:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Mateusz er en ung og talentfuld spiller, som blev hentet til klubben for et par sæsoner siden, men det blev desværre ikke til den spilletid hos os, som både vi og han havde håbet på.
- Til gengæld har Mateusz haft en rigtig god sæson i Polen, hvor han har fået masser af spilletid under sit lejeophold. Derfor giver det også god mening, at GKS Katowice har udnyttet deres option i lejeaftalen om et permanent skifte, og vi ønsker alt det bedste til Mateusz og hans fortsatte udvikling i GKS Katowice, siger Schmedes.
Kowalczyk har på sit lejeophold i GKS Katowice været fast mand og har spillet 32 kampe med tre mål til følge.
Midtbanespilleren har skrevet kontrakt med klubben frem til 2028.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
GKS Katowice
3F Superliga





























