2025-03-16 15:50:43

Brøndby under pres: Birk skifter system

Jordi Vanlerberghe og Clement Bischoff er tilbage i startopstillingen – Marko Divkovic ryger på bænken, mens Mathias Kvistgaarden er ude med en skade.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

BIF

2 - 2

SIF

Brøndby har kniven for struben før sidste kamp i grundspillet, hvor de kan nøjes med uafgjort for at indløse billet til top-6 og mesterskabsspillet i hjemmekampen mod Silkeborg.

Frederik Birks mandskab har alt at tabe til opgøret mod Silkeborg, hvor et nederlag vil være katastrofalt og sende dem i nedrykningsspillet.

Brøndby-træneren har valgt to ændringer til opgøret. Han er tvunget til at erstatte en skadet Mathias Kvistgaarden, der udgik med en muskelskade før pausen i mandags mod Randers. Skaden er ikke så slem, som det kunne være tilfældet med en muskelskade, men opgøret mod Silkeborg kommer for tidligt til, han kan være klar.

Ud på bænken ryger Marko Divkovic, der ikke har fået en særlig overbevisende start på foråret.

Det giver plads for første gang i startformationen til Clement Bischoff, der sad ude i de to første kampe med karantæne og siden er blevet skiftet ind i kampene mod Lyngby og Randers.

Ny fra start er også Jordi Vanlerberghe, der er kommet ind de seneste to kampe, hvor han har scoret for Brøndby.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Brøndby under pres: Birk skifter system
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Det kan ligne et tremandsforsvar med Vanlerberghe, Alves og Rasmussen. Det vil sige, at Frederik Birk skifter system efter hele foråret at have spillet med fire mand bagude.

Et kraftigt signal om, at firebackkæden ikke har virket særlig godt. Brøndby lukkede ni mål ind i fem træningskampe, mens de har lukket otte ind i fire forårskampe.

Brøndby stiller med følgende mandskab mod Silkeborg:
Patrick Pentz – Jordi Vanlerberghe, Frederik Alves, Jacob Rasmussen - Sean Klaiber – Daniel Wass, Benjamin Tahirovic, Clement Bischoff - Noah Nartey, Nicolai Vallys, Yuito Suzuki.

Silkeborg spiller med den tidligere Brøndby-spiller Jens Gammelby fra start. Han har ikke spillet siden forårspremieren mod Vejle. Se Silkeborgs 11 udvalgte her

Der er kampstart kl. 17.00 og kampen vises på TV3+.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

BIF

2 - 2

SIF

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce