






Diant Ramaj så søndag eftermiddag rødt for FC København.
Det skete i forbindelse med det københavnske derby, hvor målmanden efter slutfløjt kom han i infight med flere spillere og endte med at nikke Brøndbys Thomas Mikkelsen en skalle.
Nu siger FCK-målmanden undskyld. Det sker i et interview på klubbens hjemmeside.
- Det var på ingen måde okay at afslutte kampen på den måde, som jeg valgte at gøre i går. Mine følelser var i kog over resultatet, og dem skal jeg være bedre til at styre, siger Diant Ramaj og fortsætter:
- Det skal på ingen måde betyde, at min opførsel eller handling er okay, men det er forklaringen. Det er udelukkende min fejl, og det skal ikke ske igen.
- Jeg undskylder for min opførsel. Jeg vil give al min support til målmandsteamet og holdet, mens jeg retfærdigvis sidder udenfor de næste par kampe, udtaler Diant Ramaj.
Artiklen fortsætter efter billedet

FCK oplyser desuden, at klubben på bagkant har italesat, at søndagens opførsel er uacceptabel, og på ingen måde høre nogen steder hjemme.
FCK-træner Jacob Neestrup satte søndag ord på episoden, da han talte med Viaplay.
- Det her med forbilleder… Min generelle holdning er, at uanset om du er angriber, målmand, træner eller står med mikrofonen, så skal man opføre sig ordentligt og ikke nikke skaller.
- Det siger sig selv, at det selvfølgelig er uacceptabelt. Det er langt fra okay.
Bold kunne tidligere mandag afsløre, at Diant Ramaj er blevet politianmeldt efter søndagens episode. Det kan du læse mere om her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
Brøndby IF
3F Superliga





































