I slutningen af januar 2023 ophævede Jannick Liburd og Sønderjyske kontrakten, da den unge venstreback døjede med for mange skader.
Akademispilleren nåede bare fire officielle kampe, hvoraf en enkelt var i Superligaen.
Siden er Jannick Liburd gået en mere anonym vej, hvor han nu læser statskundskab i København, er blevet ekspert på Disney+ og har startet et serie-hold i B.93 med blandt andre entertaineren Melvin Kakooza.
Derfor lå det bestemt ikke i kortene, at han ville vende tilbage til fodboldens verden på et højere niveau.
Men i den forgangne uge tittede Liburds navn atter frem i forbindelse med en fodboldkamp med lidt større bevågenhed, end de danske serier tiltrækker sig.
Den tidligere Sønderjyske-spiller har dansk mor, men faren er fra De Amerikanske Jomfruøer.
Faren er tidligere landsholdsspiller for østaten, og grundet det caribiske blod i årerne, har Jannick Liburd altid haft samme mulighed.
En speciel situation
Natten til søndag dansk tid, mere end halvandet år efter han trak sig tilbage fra professionel fodbold, spillede Jannick Liburd så sin første landskamp.
Her fik den 23-årige venstreback 90 minutter, da De Amerikanske Jomfruøer tabte 1-3 til Bahamas i en Nations League-kamp, der blev spillet på Barbados.
Selv kan han godt se, at situationen er anderledes taget hans eget karriereforløb i betragtning.
- Jeg var virkelig spændt. Jeg kan godt se, at det er en lidt prekær situation, men jeg var meget stolt af at kunne repræsentere øerne, men også min familie på den måde, og at den mulighed stadig var der.
- Og så havde jeg en meget stor tro på mig selv, og at jeg også godt kunne hjælpe det her hold.
- Det viste sig også at være rigtigt, selvom vi ikke er vandt. Men jeg var virkelig glad og havde set meget frem til at spille på højt niveau igen, siger Jannick Liburd til Bold.
Langvarig kontakt
Kontakten til fodboldforbundet i det caribiske er langt fra ny for Jannick Liburd.
Farens fortid på landsholdet gjorde, at allerede tilbage i Sønderjyske tiden blev der rakt ud til ham.
- Der var jeg for skadesplaget, så det var nok ikke hensigtsmæssigt at få landsholdsopgaver, hvis det var, at jeg ikke kunne opfylde min tjans i Sønderjyske.
- Så har der jo selvsagt været stille i noget tid, men så ringede de så heldigvis for et par måneder siden, hvor vi skulle finde ud af, om det stadig kunne lade sig gøre.
- Det var faktisk præsidenten for fodboldforbundet, som ringede til min far.
- Så fik jeg besked fra direktøren, som inviterede mig sådan helt formelt med, efter jeg havde sagt ja gennem min far, lyder det fra den nyslåede landsholdsspiller.
Jannick Liburd fortæller, at det udover oplevelsen også har kastet en lille økonomisk gevinst af sig at være afsted på landsholdstjeneste.

Foto: Privat
- De betalte både kost, logi og flybilletten, og så har jeg ovenikøbet fået en check.
- Jeg kan ikke indløse den i Danmark, men jeg kan da indløse den et eller andet sted, så jeg har ovenikøbet fået løn for det, siger han til Bold.
Moren tog tur forgæves
Allerede i september vidste Jannick Liburd, at han var udtaget.
Han rejste fra København lørdag den 5. oktober, hvor han blev indkvarteret på et hotel i Barbados dagen inden, at holdkammeraterne mødte ind i lejren.
- Det var selvfølgelig lidt anderledes end at være i Sønderjyske i forhold til setuppet, men det var med fysiske trænere, fysioterapeuter og en stor trænerstab.
- Der var rimeligt styr på tingene med både træninger og optakt til kampene med taktikoplæg og så videre, siger Jannick Liburd.
Selv om debuten skete natten til søndag, kunne den være kommet tre dage forinden mod værterne fra Barbados, fortæller dansk-caribieren.
- Der var selvfølgelig sket den ærgerlige fejl, at de ikke havde nået at registrere mig til den første kamp mod Barbados. Lige præcis hvor ansvaret ligger, det ved jeg ikke helt.
- Men min mor havde rejst over for at se min debut, og det kunne hun jo så desværre ikke. Hun nåede at rejse hjem mellem kampene, og sådan er det jo, hun var jo glad for at være der uanset. Hun har selv boet på øerne i mange år, og synes også, det var godt at være tilbage, siger han.
Jannick Liburd fortæller, at forældrene i sin tid mødte hinanden på St. Croix, og at han selv har været på øen tidligere.
Derfor var kulturforskellen heller ikke ny for ham.
Garanteret flere kampe
Den tidligere Sønderjyske-spiller har som sagt døjet med en del skader tidligere, men op til landskampen har kammeraten Emil Berggreen hjulpet ham med at komme i form.
- Jeg har aldrig følt mig bedre end den ene kamp, vi spillede mod Bahamas. I forhold til alle de skader, som jeg har døjet med, havde jeg det rigtig godt i kroppen, siger han.
De Amerikanske Jomfruøer er nummer 207 på FIFA's verdensrangliste, hvilket er fjerdesidst.
Den lille nation er også i Nations Leagues C-lag, som er nederst i CONCACAF, der er det kontinentale fodboldforbund i Nord- og Mellemamerika.
Men hvilket niveau en kamp der svarer til, vil Jannick Liburd helst ikke bevæge sig ud i at bedømme.

Foto: Privat
- Det er jo svært at sige, som du selv siger, at jeg kun har spillet elite som ung, Superliga og serie 3. Så det er svært at sige, hvad det ligger imellem, lyder det i snakken med Bold.
Sikkert er det dog, at det ikke er sidste gang, at den danske serie 3-spiller bevæger sig over Atlanten for at repræsentere sin fars hjemland.
- Vi har ikke nogen kampe i november, men jeg er blevet forsikret af både træner, direktør og præsident, at jeg er med næste gang, siger Jannick Liburd.
Slutteligt lyder det fra landsholdsspilleren, at holdkammeraterne på serie 3-holdet i B.93 er godt tilfredse med at have

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

3F Superliga




























