Der venter et brag af et opgør, når Silkeborg IF søndag eftermiddag gæster Brøndby IF i sidste spillerunde af 3F Superligaens grundspil.
De to mandskaber mødes til en direkte duel om en placering i top-6, og Silkeborg er presset til at vinde, hvis gæsterne skal med i mesterskabsspillet.
En eventuel taber vil havne i nedrykningsspillet, hvor man dog vil have gode kort på hånden i forhold til at sikre sig syvendepladsen til slut. Den vil give adgang til en europæisk playoff-kamp mod et hold fra mesterskabsspillet.
Netop dette giver et europæisk paradoks i Silkeborg. Umiddelbart ser vejen ud i Europa nemlig nemmere ud, hvis man havner i nedrykningsspillet.
Den præmis køber Silkeborg-træner Kent Nielsen, men han vil alligevel i top-6.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er jo indiskutabelt, men lige nu er vi fire point fra en bronzemedalje.
- Man kan omvendt også kalde det et paradoks, at hvis vi spiller uafgjort, så bliver vi frataget den mulighed, for vi er faktisk tæt på tredjepladsen.
- Det er rigtigt, der er en mulighed via syvendepladsen, men sådan tænker man ikke, og det fylder heller intet. Jeg vil hellere vinde bronze end at blive nummer syv, udtaler Kent Nielsen til Bold.
Alle kampe i Superligaens sidste spillerunde fløjtes op klokken 17.00.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Silkeborg IF
Brøndby IF
3F Superliga
































