35 stykker pyroteknik.
Det straffes FC København for, at der blev affyret fra udebaneafsnittet, da FCK i slutningen af august storsejrede i Randers.
Fodboldens Disciplinærinstans har onsdag afsagt kendelse, hvor det lyder:
- Fodboldens Disciplinærinstans har som følge heraf vurderet strafværdigheden i nærværende sag og fastsat sanktionen til en bøde på 110.000 kroner.
- Fodboldens Disciplinærinstans har bl.a. lagt vægt på antal indberetninger vedrørende F.C. København samt forseelsens karakter og omfang.
Artiklen fortsætter efter billedet

Samtidig har dommeren indberettet, at der fra Randers-afsnittet blev kastet ét ølkrus på banen i det 46. minut.
Det koster Randers en bøde på 10.000 kroner.
- Fodboldens Disciplinærinstans har tidligere udsendt skriftlige retningslinjer til klubberne i Herre-DM med en redegørelse for, hvordan Fodboldens Disciplinærinstans ville behandle blandt andet overtrædelser af cirkulære om sikkerhed og orden på stadion.
- Det fremgår heraf, at Fodboldens Disciplinærinstans har nultolerance over for kast af genstande mod banen, lyder det i kendelsen.
FC København vandt 5-1 over Randers.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
FC København
Randers FC
3F Superliga

























