2024-12-25 14:45:00

FCM halter i Table of Justice

FC Midtjylland overvintrer godt nok på en delt førsteplads, men på nogle underliggende data ser det mindre godt ud for mestrene. Få overblikket her.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

SØN

2 - 3

OB

Om nogen er FC Midtjylland kendt for at kigge et spadestik dybere end de faktiske resultater.

Men hvis den slags giver en smule panderynker på heden, er der ikke noget at sige til det.

For kigger man på Expected Points på baggrund af Expected Goals for og imod i hver kamp, ligger FCM på en delt sjette-syvendeplads i stedet for den delte førsteplads, som ulvene rent faktisk overvintrer på.

I den såkaldte Table of Justice har FCM syv point færre end i virkeligheden og er således sammen med Silkeborg det hold, der har 'overpræsteret' mest.

Cheftræner Thomas Thomasberg er godt klar over, at pilen særligt i slutningen af efteråret har peget den forkerte vej.

- Jeg synes, det har været delt op, for hvis du havde slået en streg efter ti runder, så tror jeg rent faktisk, at vi havde ligget nummer ét, siger Thomasberg til Bold.

- Nu har jeg ikke kigget så meget på det, men jeg er bevidst om, at der er nogle hold, der har gjort det bedre i forhold til det, og det er selvfølgelig også en kunst at kunne vinde kampe alligevel.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCM halter i Table of Justice
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Men i og med det er data, skal vi gerne have sandsynligheden så stor for at vinde kampe, og det har den ikke været i de seneste syv runder i Superligaen.

- Hvis du laver stillingen for den periode, så ligger vi og roder et sted, hvor vi ikke skal være, for så er sandsynligheden simpelthen for lille for at vinde kampe, siger Thomasberg.

Herunder ses den aktuelle Table of Justice, hvor klubberne er rangeret efter Expected Points. 

Differencen illustrerer, hvor mange point hver klub i virkeligheden har fået.

KlubExpected PointsDifference
FC København330
FC Nordsjælland30-4
AGF30-2
Brøndby29-2
Randers27+3
FC Midtjylland26+7
Viborg26-5
Silkeborg19+7
AaB18-1
Sønderjyske17-1
Lyngby15-5
Vejle 15-9

Så vinder man ikke guld
Expected Goals og Points skal naturligvis tages med et gran salt, og heldigvis uddeles trofæerne stadig på baggrund af faktiske point.

Men når de fleste klubber tager disse data meget alvorligt, er det, fordi det fortæller noget om sandsynlighederne over tid.

Overgår man konsekvent sin modstander på xG, bør chancen for at få point alt andet lige være større.

Men som FC Midtjyllands sidste Superliga-kamp i 2024 tydeligt illustrerer, kan man sagtens tabe på xG og alligevel vinde klart.

Vejle noterede sig således for cirka dobbelt så mange xG, men FCM vandt altså 3-0.

Men selv om sejren i Nørreskoven på papiret kunne se komfortabel ud, lader Thomas Thomasberg og co. sig ikke narre.

- Hvis det er sådan, kampene kommer til at foregå, så kommer man ikke til at vinde mesterskaber, for så er det for tilfældigt, hvem der vinder kampene, siger cheftræneren.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: Claus Fisker

Generelt for efteråret mener Thomasberg, at FCM har noget at rykke på.

- Vi skal forbedre det offensive output og også få nedbragt det defensive lidt mere, men det har især været det offensive, hvor vi ikke har været dygtige nok.

FC Midtjylland har allerede ageret på baggrund af efteråret, hvor assistenttræner Niels Lodberg og first team coach Arne Sandstø er blevet afskediget.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

SØN

2 - 3

OB

Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce