2024-05-05 21:28:30

FCM tilbage i guldkampen: Har ikke været ude af den

På trods af svingende resultater mener Jonas Lössl ikke, at FC Midtjylland har været ude af guldkampen på noget tidspunkt. For ulvene handler det udelukkende om sejre resten af sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på MCH Arena
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

FT

FCM

3 - 2

BIF

9'
10
Henrik Dalsgaard
Mål
12'
11
Nicolai Vallys
Mål
22'
21
Dario Osorio
Mål
31'
22
Ohi Omoijuanfo
Mål
74'
32
Franculino
Mål

FC Midtjylland lever i guldkampen.

Søndag aften gik ulvene ind til hjemmekampen mod Brøndby IF med kniven for struben. En sejr var påkrævet, hvis man stadig skulle tale om guld på heden.

Sejren kom i hus, og midtjyderne er nu, sammen med FC København, kun ét point efter Brøndby, der fortsat topper 3F Superligaen.

Efter FCM’s seneste kamp i Silkeborg fik holdet hård kritik, da man tabte med 0-3. Men at FC Midtjylland har været ude af guldkampen efter mandagens lussing, den køber Jonas Lössl ikke.

- Det var et dejligt boost at få, og det var dejligt at give svar på tiltale. Vi fik med rette kritik i mandags.

- Jeg blev spurgt lige før, om det var dejligt at være tilbage i guldkampen. Den synes jeg jo ikke, vi har været ude af, fortæller Jonas Lössl til Bold.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCM tilbage i guldkampen: Har ikke været ude af den
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der resterer fire kampe af sæsonen, og det er svært at se, hvem der står med de bedste kort på hånden forud for den sidste slutspurt.

Jonas Lössl påpeger, at de sidste fire kampe alle er meget forskellige og derfor svære at spå om.

- Det bliver vanvittigt spændende. Det er meget svært at skulle overskue de sidste fire kampe, for de bliver meget forskellige. Næste gang har vi AGF, og så kommer der to meget, meget spændende kampe mod direkte modstandere.

- Det er kun sejre, der tæller fra nu af. Det er vel plus ti point, der skal til for at vi kan tage en guldmedalje. Så kan man hurtigt begynde at regne.

I næste runde tager FCM imod AGF på hjemmebane, mens Brøndby møder FCK i et rigtig guld-derby, og Jonas Lössl glæder sig allerede til næste uges kamp.

- Det er mega fedt. Jeg har glædet mig hele ugen til den her kamp, og i morgen når vi begynder at se frem mod AGF, så glæder jeg mig igen, afslutter Lössl med et smil.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

FT

FCM

3 - 2

BIF

9'
10
Henrik Dalsgaard
Mål
12'
11
Nicolai Vallys
Mål
22'
21
Dario Osorio
Mål
31'
22
Ohi Omoijuanfo
Mål
74'
32
Franculino
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce