FC Nordsjælland henter en gammel kending hjem.
Farum-klubben oplyser fredag, at de har købt Carljohan Eriksson fri af kontrakten med Sarpsborg.
Den 31-årige finske målmand vender dermed tilbage til FC Nordsjælland, som han var i kontrakt hos i perioden 2023 til 2024.
Fodbolddirektør Alexander Riget sætter ord på tilgangen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var fra start vores første prioritet at hente “Saku” tilbage, da det stod klart for os i slutningen af træningslejren, at vi ville komme til at mangle en skadet Jakob Busk et godt stykke tid ind i efteråret, og det er vi glade for er lykkedes nu.
- Med tilgangen af ham sikrer vi den nødvendige bredde og kvalitet på målmandspositionen. Han er en dygtig og rutineret keeper, der samtidig kender klubben, så det bliver nemt for ham at falde til i truppen og den daglige træning, siger Riget til klubbens hjemmeside.
Carljohan Eriksson har fået en kontrakt, der løber resten af sæsonen.

FCK's utilfredshed: Rival-fans bakker op
Hattrick | Afsnit 25Esbjerg har fået ny cheftræner, og valget er faldet på Hjalte Nørregaard, som derfor stopper i FC København. Vi kigger nærmere på valget.
Læs mere
FC Nordsjælland
Sarpsborg 08
3F Superliga


























