2025-08-25 20:56:42

FCN kom tilbage på sporet mod Viborg

FC Nordsjælland sled sig mandag aften til en tiltrængt 1-0-sejr over Viborg, der tabte for anden runde i streg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

FT

FCN

1 - 0

VFF

4'
10
Sindre Walle Egeli
Mål

Efter fire nederlag på stribe kom FC Nordsjælland atter på pointtavlen.

Farum-drengene kæmpede sig mandag aften til en 1-0-sejr over Viborg takket være et tidligt mål af Sindre Walle Egeli, der er blevet meldt tæt på et stort skifte til Ipswich.

FCN startede klart bedst, og allerede efter fire minutter blev den 19-årige nordmand sendt i dybden af Peter Ankersen.

Viborg-keeper Lucas Lund endte på mellemhånd i situationen, så Egeli sendte bolden i tomt mål til 1-0.

VFF var tydeligvis i problemer indledningsvis, men stille og roligt begyndte gæsterne at vågne og finde fodfæste på kunstgræsset.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCN kom tilbage på sporet mod Viborg
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Thomas Jørgensen havde et fint frisparksforsøg efter 17 minutter, hvor Andreas Hansen, som var tilbage imellem stængerne i stedet for William Lykke, havde styr på afslutningen.

I slutningen af første halvleg var Viborg tæt på i to situationer.

Tim Freriks manglede dog den sidste kynisme begge gange, så det blev ved en enkelt scoring i de første 45 minutter.

Forbier efter forbier
Viborg var fint med i starten af anden halvleg, og efter en time væltede det pludselig ind med gode tilbud.

Først sparkede Tim Freriks forbi igen, hvorefter Prince Junior gjorde det samme i den modsatte ende.

Momenter senere afsluttede Mads Søndergaard direkte på Andreas Hansen efter flot forarbejde fra Thomas Jørgensen. Den skulle have været der.

Det åbne kampbillede fortsatte, og både indskiftede Ola Solbakken og målscorer Sindre Walle Egeli sparkede forbi.

Viborg fik aldrig lagt et afgørende tryk i slutfasen, så FC Nordsjælland kørte sejren i land i forholdsvis sikker stil, i takt med at frustrationerne hos Jeppe Grønning og co. blev mere og mere tydelige.

FCN spiller sig med sejren væk fra sidstepladsen og op på seks point i en ekstremt tæt tabel.

Podcast Cover

Brøndby: Fra krise til medaljejagt

Hattrick | Afsnit 64

Brøndby leverede rundens helt store overskrift i Superligaen, i en runde, hvor Silkeborg også dummede sig gevaldigt i jagten på overlevelse. 

Læs mere
-15:20

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

FT

FCN

1 - 0

VFF

4'
10
Sindre Walle Egeli
Mål
Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce