



Der var vitale point på spil i kampen mellem Randers og Fredericia torsdag aften.
Begge hold kunne i den grad bruge en sejr for at lægge lidt afstand til bunden.
Men som sådan en kamp af og til går, måtte de to nedryknings-kandidater nøjes med et point hver.
- Det var en lige kamp langt hen ad vejen.
- Vi kommer ud med et godt tryk i første halvleg og får spillet godt frem i banen, fortalte Felix Winther til Bold efter kampen.
- Vi kommer også til mange farlige situationer omkring feltet, hvor vi ikke får sat den sidste pasning.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Så er Randers bare gode. De kommer til mange indlæg og farlige situationer omkring boksen.
Kort inde i anden halvleg fik Randers også reduceret til slutstillingen 2-2.
- Det er et godt mål til 2-2, som bliver lidt en mavepuster. Så glider kampen lidt frem og tilbage, og bærer også præg af to hold, der ikke vil satse alt. Man er godt klar over, hvad det vil sige, hvis de andre får tre point.
Derfor var midtbanespilleren også tilfreds med at få et enkelt point med hjem til fæstningsbyen.
- Det ville være meget at kræve, hvis jeg skulle stå at sige, at jeg var skuffet over ikke at få tre point med herfra.
- Èt point er fair, og det tager vi også helt klart med. Vi tager alle de point, der kan holde os i live.
- Men det er klart, at der også skal nogle sejre til for at holde os inde i det. Vi holder trit med dem omkring os, og det er det vigtigste.
SIF haler ind
Et hold, der til gengæld for alvor har rørt på sig i nedrykningsspillet, er Silkeborg IF, der pludselig kan dufte overlevelse.
Det kommer dog ikke bag på Winther.
- Det er jo det, der er sjovt. Man malede fanden på væggen i Silkeborg, da vi pludselig begyndte at vinde, og før forårssæsonen startede, var det omvendt.
- Vi vidste godt, at det ville gå frem og tilbage. Når man er så gode, som Silkeborg er, så fortsætter den periode med tabte kampe ikke.
- Så vi fokuserer på os selv. Vi ved, at der kommer en dyst mere mod Silkeborg. Men vi tager en kamp ad gangen, afsluttede Fredericia-spilleren.

Riemer taler ud: Tre årsager kostede os VM
Hattrick | Afsnit 81En måned efter VM-nedturen taler Brian Riemer nu ud og sætter ord på, hvad der gik galt for Danmark.
Læs mere
Randers FC
FC Fredericia
3F Superliga

































