2026-04-26 17:23:36

Forløsning for Fiete Arp: Mine præstationer gik mig på

Det var en lettet Fiete Arp, der mødte Bold efter kampen mod FC Fredericia. Her scorede tyskeren et vaskeægte drømmemål, hvilket var hans første siden december måned. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Fredericia
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 29. runde

FT

FCF

0 - 2

OB

12'
01
Ismahila Ouedraogo
Mål
31'
02
Jann-Fiete Arp
Mål

Før søndagens kamp mellem Fredericia og OB havde Fiete Arp ikke scoret et mål i 3F Superligaen siden femte december. 

- Jesus… Selvfølgelig var det et forløsende øjeblik for mig og for mine holdkammerater. Specielt i løbet af den her kamp, hvor vi havde nogle vanskelige momenter. 

Sådan indledte Fiete Arp sit interview med Bold efter kampen mod Fredericia, da han blev gjort opmærksom på sin måltørke. 

- Jeg kunne ikke være mere glad lige nu. Jeg tror, at alle, der holder med OB, har det på samme måde. 

Tyskeren startede ellers sin tid i OB som lyn og torden. Men her i foråret har det ikke klikket for OB’s nummer syv. 

Derfor var Arp glad for, at han kunne bidrage med et så flot mål af slagsen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Forløsning for Fiete Arp: Mine præstationer gik mig på
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- I første omgang vidste jeg ikke, hvor godt jeg ramte den, for jeg skyder ikke så langt udefra normalt. 

- Jeg havde en idé om, at jeg skulle tage nogle meter og så spille bolden dybt, men jeg synes ikke, muligheden var der. 

- Så jeg prøvede bare mit bedste. Men når den går ind på den måde, nyder man det også selv. 

Forløsningen for Arp skal særligt ses i lyset af kampen mod FCK i Parken den 22. april. 

Her reagerede Arp voldsomt, da han blev skiftet ud efter mindre end en times spil.

Siden fik han dog snakket situationen igennem med Alexander Zorniger. 

- Zorniger og jeg var enige, da vi snakkede om det. Sådan noget skal ikke ske. Det giver bare plads til fortolkninger, som slet ikke burde være der. 

- Men vi snakkede ikke, om jeg ville starte inde i dag eller ej. 

Men frustrationen på bænken i Parken var kun et udtryk for utilfredshed med sin egen præstation. 

- Du nævnte før, hvor lang tiden siden mit sidste mål var. 

- Hvis du ikke formår at præstere på dit bedste niveau i noget tid, vil det gå dig på. Specielt i en kamp i Parken, hvor man virkelig gerne vil vise sig frem. 

- Men jeg skulle ikke have reageret sådan offentligt, så det er noget, jeg bliver nødt til at lære. 

- I fodbold skifter følelser hurtigt, så i dag var måske et skridt fremad for holdet, fortalte Fiete Arp til Bold.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 29. runde

FT

FCF

0 - 2

OB

12'
01
Ismahila Ouedraogo
Mål
31'
02
Jann-Fiete Arp
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce