2022-09-11 19:54:50

Jesper Hansen-drop sikrede Silkeborg sejren over AGF

Silkeborg slog søndag aften AGF 1-0 efter et drop fra Jesper Hansen. Silkeborg ligger nu nummer tre i 3F Superligaen, mens AGF tabte deres tredje kamp i streg. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 9. runde

FT

SIF

1 - 0

AGF

31'
10
Sebastian Jørgensen
Mål

Silkeborg skulle forsøge at komme tilbage på sejrssporet efter tre nederlag i streg, da de søndag aften mødte AGF, der havde tabt deres to seneste 3F Superliga-kampe. 

Opgøret blev spillet på et udsolgt Jysk Park, og hjemmepublikummet var lige ved at få stadionøllet galt i halsen, da norske Sigurd Haugen var tæt på at bringe AGF foran efter blot to minutter. 

Angriberen testede Nicolai Larsen fra en spids vinkel, og det var kun en god redning fra SIF-keeperen, der forhindrede AGF i at komme foran. I sekvensen efter fik Nicolai Poulsen gult kort for at bremse Kasper Kusk i en omstilling. 

De efterfølgende minutter var jævnbyrdige, men efter 22 minutter fik Silkeborg en gylden mulighed for at komme foran. 

Sebastian Jørgensen var fri midt i AGF-feltet, men Jesper Hansen var vågen på den flade afslutning og fik sendt bolden væk med en fodparade. 

Rutinerede Hansen så godt ud i den føromtalte episode, men efter 31 minutter så han bestemt ikke godt ud. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Jesper Hansen-drop sikrede Silkeborg sejren over AGF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jørgensen var igen på spil, men denne gang fik han sendt en halvforkølet afslutning afsted, som Hansen burde have styr på. 

Men AGF-målmanden kunne ikke holde afslutningen, og derfor sneg bolden sig ind over målstregen. 

VAR var efterfølgende i spil, fordi Nicklas Helenius muligvis var offside kort før scoringen, men det blev besluttet, at det ikke havde indflydelse på scoringen. 

1-0 til Silkeborg, hvilket også var stillingen i pausen. 

AGF kæmpede med at blive farlige. 

I anden halvleg skulle AGF jagte en udligning, men i første halvdel af halvlegen kæmpede de med at blive farlige. 

Uwe Rösler skiftede efter 65 minutter ud. Ind kom Sebastian Grønning og Anthony D'Alberto i stedet for Patrick Mortensen og Tobias Mølgaard. 

Som tiden gik blev gæsterne dog farligere. 

Indskiftede Grønning fik sendt et hovedstød afsted efter 74 minutter, men afslutningen manglede power, og derfor kunne Larsen let redde. 

Minuttet efter fik Haugen en god chance, men fra en fri position missede han et godt slået indlæg. 

Silkeborg faldt længere og længere tilbage på banen, og derfor stod der AGF på det meste i slutminutterne. 

AGF kastede alle mand frem, og med tre minutter igen var det tæt på at bære frugt. Thomas Kristensen headede en lang frisparksbold hen til Frederik Tingager, der fik sendt en god afslutning afsted. 

Men Larsen var igen vågen og fik med flot redning skuffet bolden væk fra Silkeborg-målet. 

Det lykkedes ikke AGF at få udlignet. Silkeborg var i højere grad tæt på at score til 2-0 til sidst, men der blev ikke scoret mere, og derfor vandt Silkeborg 1-0. 

Det betyder, at Kent Nielsen tropper hopper op på tredjepladsen, som dog kan blive taget fra dem, hvis Viborg vinder over Horsens mandag aften. 

Nederlaget var AGF's tredje i streg i ligaen. De bliver siddende på femtepladsen i 3F Superligaen. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 9. runde

FT

SIF

1 - 0

AGF

31'
10
Sebastian Jørgensen
Mål
Annonce

72 kommentarer

Se kommentarer
Annonce