I andet forsøg lykkedes det at afvikle opgøret mellem AaB og FC Nordsjælland. Plusgraderne havde taget frosten fra græsplænen, og AaB og Aalborg Kommune havde i fællesskab givet gratis entre til de fremmødte.
Men der var ikke meget at varme sig på for hjemmefansene. Store personlige fejl fra Lars Kramer og Marc Nielsen betød, at FC Nordsjælland kom på 2-0 i anden halvleg.
I de døende sekunder reducerede AaB'erne til 1-2, og på trods af et et par muligheder til allersidst formåede nordjyderne ikke at lave comebacket.
Dermed har AaB's start på foråret været alt andet end lovende, og det afspejler sig også i karaktererne herunder.
Bolds karakterer går fra 1 til 10, hvor 5 er en middel præstation.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bold har udvalgt fem aktører, der var særligt i fokus i opgøret.


Lars Kramer
Leder man efter eksempler på mistimede tacklinger så se Kramers kiksede forsøg kort inde i anden halvleg. Kom alt for sent i forsøget på at stoppe Nygren, der let prikkede bolden forbi hollænderen og derefter udplacerede AaB-målmanden. Den aktion vil ramme Kramers selvtillid, som også spillede en svag kamp i Aarhus senest.


Benjamin Nygren
Det var både fugl og fisk i dagens opgør fra svenskeren. Hans genialitet gjorde det til 1-0, men det straffespark var godt nok totalt det modsatte. Sparkede ved siden af mål og missede dermed chancen for at lukke kampen. Men mon ikke han pustede lettet ud, da slutfløjtet lød, og sejren alligevel kom i hus?


Caleb Yirenkyi
Manden har måske 3F Superligaens flotteste hår! Og lige så flot som Yirenkyis lange lokker er, lige så seværdig er han på nordsjællændernes midtbane. God teknik og tilmed er den 19-årige ghaneser heller ikke bange for hårde tacklinger. Spørg selv Travis Hernes. Sikke en herretackling midt i første halvleg!


Sindre Walle Egeli
Er du tosset for en afbrænder i første halvleges sidste sekunder! Bolden dumper ned for foden af nordmanden i feltet med målmand Müller væk fra buret. Monsterchancen ramte i stedet undersiden af overliggeren, og den afbrænder vil forfølge nordmanden. Tak for kaffe en misser!

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
FC Nordsjælland
3F Superliga





































