


Silkeborg IF så længe ud til at tilkæmpe sig tre point på udebane mod Sønderjyske Fodbold.
Men i det 77. minut udlignede Olti Hyseni, og blot syv minutter efter gjorde Lirim Qamili ondt værre for SIF, da han satte den afgørende scoring ind på et straffespark.
Et straffespark som blev givet, efter indskiftede Dalton Wilkins tog et godt initiativ og kæmpede sig ind i feltet, hvor han blev nedlagt af Robin Østrøm.
Dommer, Jonas Hansen, pegede på pletten og viftede Silkeborg-spillerne væk, som var kritiske over for straffesparket imod.
Det var Kent Nielsen også efterfølgende, da han blev spurgt ind til kendelsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes, det er tyndt.
- Jeg vil starte med at sige, at jeg er fuldt ud klar over, at dommeren altid kan finde belæg for at dømme det. Men tager vi standardsituationer, hvor nogen holder hinanden, så kan der også findes belæg for at dømme straffespark, siger Kent Nielsen til Bold og den fremmødte presse.
Silkeborg-træneren lagde vægt på, at det generelt var en kamp, hvor spillerne gik til hinanden, og at straffesparket af den grund fremstod tyndere.
- Der var meget fysik i dag på en svær bane, hvor der også bliver taget ved på angriberne, hvor der faktisk ikke blev dømt noget, og så kom den her (straffesparket, red.), som jeg synes er tynd.
Skulle dommeren have været ude at se den på VAR?
- Det, tror jeg ikke, havde hjulpet. Vi trænere kan aldrig få ret, for man kan finde belæg for dem, og så er det bare sådan, det er jeg, men jeg vil påstå, at jeg kunne finde en hel del andre eksempler magen til i løbet af en sæson, hvor det ikke bliver dømt, siger Kent Nielsen afsluttende om kendelsen.
Silkeborg IF formåede ikke at etablere et pres i slutminutterne og måtte dermed gå fra banen for syvende kamp i streg uden sejr.
De har blot et enkelt point ned til FC Fredericia under nedrykningsstregen.
Sønderjyske spillede sig omvendt op på en delt tredjeplads i 3F Superligaen.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Silkeborg IF
Sønderjyske
3F Superliga































