

FC Nordsjælland var længe på vej mod en konsolidering af deres førsteplads i 3F Superligaen, men et straffespark givet i kampens niende minuts overtid ændrede kampudfaldet.
En stor ærgrelse for Flemming Pedersens tropper, men nordsjællænderne havde i høj grad også sig selv at takke for, at det ikke blev til tre point. Det sagde Kian Hansen til TV3 Sport efter kampen.
- Jeg tror, det er Juninho, der sparker på kassen, så rammer den mig i ryggen og så rammer den åbenbart Adamos hånd... Om der er straffe, det kan jeg ikke se.
- Det er tungt lige nu! Vi skal aldrig ende i den her situation, vi skal score på vores chancer. Vi rammer stangen, vi har en friløber, vi kan lukke den her meget tidligere. Et eller andet sted er det vores egen skyld, det her.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hansen blev opfølgende spurgt, om resultatet var ufortjent, og det mente han bestemt.
- Det synes jeg 100 procent, det er. Vi har chancerne i anden halvleg til at dræbe kampen fuldstændig, det gør vi ikke, og så ved vi, at når de bringer lange bolde op, så kan det blive noget rod, og det gør det desværre i dag.
FC Nordsjælland kan fortsat bevare deres førsteplads, såfremt Randers ikke vinder i Brøndby til eftermiddag.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
FC Nordsjælland
3F Superliga



































