Hvad skal der ske med Andreas Pyndt?
Han er på kontrakt i IK Sirius, men var i den seneste sæson udlejet til FC Fredericia, hvor han blev en profil trods en nedrykning.
FC Fredericia fik en købsoption med i lejeaftalen, men den udløber ved midnat for direktør Stig Pedersen og co. Det kan dog fortsat ende med et skifte for Pyndts vedkommende.
FC Fredericia og IK Sirius er nemlig gået til forhandlingsbordet.
Det fortæller Jonathan Ederström, som er chef for herreholdet i den svenske klub, til Bold.
- Der er en dialog mellem os, Fredericia og Andreas, men intet er besluttet endnu. Vi må se, hvad der kommer til at ske her de kommende dage. Det er alt, jeg har at sige lige nu, lyder det fra Jonathan Ederström.
Artiklen fortsætter efter billedet

Pyndt er stadig at finde i Fredericia, selvom lejeaftalen og købsoptionen udløber ved midnat.
FC Fredericia har oplyst, at profilen fortsat træner med i klubben. Desuden var Pyndt i aktion og scorede i testkampen mod Silkeborg IF.
I den seneste sæson nåede han at spille 29 kampe og levere fire assists i FC Fredericia-trøjen.
25-årige Andreas Pyndt har kontrakt med IK Sirius frem til udgangen af 2028.

Er FCK utroværdige?
Hattrick | Afsnit 160FC København ligner ikke et hold i balance, og det er heller ingen hemmelighed, at fansene og Bo Svensson efterspørger nye spillere. Spørgsmålet er, om de er utroværdige? Vi kommer også med en opdatering på Jacob Bruun Larsen.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.

FC Fredericia
Sirius
3F Superliga





































