Der har været stor interesse for Lyngbys spillere.
I det seneste transfervindue var der så bud efter Kolbeinn Finnsson, da KV Kortrijk nede i Belgien forsøgte at kapre den islandske back på deadline day.
I Kortrijk havde Finnsson muligheden for at blive genforenet med Freyr Alexandersson, som nu står i spidsen for belgierne.
Det blev dog ikke til noget, da buddet kom for sent på transfervinduet.
- Jeg havde hørt om interessen fra dem, og den sidste dag hørte jeg, at de havde afgivet et bud. Men der skete ikke mere end det.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var for sent, så der ville ikke ske noget, da det var den sidste dag i vinduet.
Har du været i kontakt med Freyr Alexandersson?
- Nej, ikke rigtig. Jeg hørte det bare fra klubben den sidste dag, så jeg har ikke haft nogle samtaler med ham.
Kunne du se dig selv tage til Belgien?
- Måske en dag i fremtiden, man ved aldrig. Belgien er et godt skridt for mange spillere, men lige nu fokuserer jeg bare på Lyngby og på, at vi skal blive i ligaen, siger Kolbeinn Finnsson til Bold.
Et positivt år i Lyngby
Kolbeinn Finnsson kom til Lyngby Boldklub for et år siden.
Her var han med til The Great Escape og sikrede Lyngby overlevelse i sidste sæson.
Islændingen ser da også tilbage på sin tid i kongeblåt med stor glæde.
- Det har alt i alt været meget positivt. Jeg kom hertil for et år siden, og det er kun gået fremad siden da. Holdet har været mere eller mindre været i en god rytme, og det har hjulpet mig meget.
- Nu ser jeg bare frem til at afslutte sæsonen med Lyngby og blive i ligaen, siger Kolbeinn Finnsson.
24-årige Kolbeinn Finnsson har kontrakt med Lyngby Boldklub frem til sommeren 2025.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
Kortrijk
3F Superliga





































