2024-09-01 17:51:40

Mark Brink tæt på FC Nordsjælland

Ifølge Bolds oplysninger får FC Nordsjælland med stor sandsynlighed deres ønskespiller til midtbanen Mark Brink. Han skifter fra Silkeborg, hvis alt går, som det skal.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

AGF

1 - 1

SIF

En intern Superliga-handel kan blive en realitet de sidste timer af transfervinduet, hvis det sidste falder på plads.

Ifølge Bolds kilder er Silkeborgs midtbaneprofil Mark Brink tæt på et skifte til FC Nordsjælland, der har været i markedet efter forstærkning på den defensive midtbane i løbet af sommeren.

Med sin erfaring er det planen, at Mark Brink træder ind på et FCN-hold, der så sent som i lørdags tilkendegav, at der manglede bredde efter 2-4-nederlaget til AGF. Den 26-årige midtbanespiller har de seneste mange sæsoner været fast mand på Kent Nielsens Silkeborg-midtbane og flere gange været rygtet til andre klubber.

Nu - med under et år til kontraktudløb og kun med lidt over et døgn til deadline - tyder det altså på, at han får sit skifte, og det bliver til en klub, der har gjort en dyd ud af at hente den rigtige type erfaring ind på holdet på det seneste. Eksempelvis med tilgangen af Peter Ankersen.

Men med Jeppe Tverskov, der rykker til San Diego til vinter, efterlades et stort hul på FC Nordsjællands defensive midtbane, og det har Farum-klubben proaktivt arbejdet på at få udfyldt i det her vindue, hvor man altså i den forbindelse har rettet blikket mod Søhøjlandet og Mark Brink.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F  Superliga -Mark Brink tæt på FC Nordsjælland
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Midtjyllands Avis kunne som det første medie fortælle om nordsjællændernes interesse i Brink i forrige uge, og senere berettede Bold så, at FCN havde fået flere bud afvist af Silkeborg. Et på lidt over fem millioner kroner.

Brink ville til vinter frit kunne forhandle med andre klubber, men samtidig ser FC Nordsjælland også en fidus i at have Jeppe Tverskovs afløser på plads i det her vindue, så han kan køres ind. 

Mark Brink kom til Silkeborg fra Esbjerg i 2020 og står noteret for over 150 kampe i den røde trøje.

Søndag startede han mod FC Midtjylland på Jysk Park, da silkeborgenserne tabte med 1-3. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

AGF

1 - 1

SIF

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce